• Gran
  • Grananar

Gran

Gran kommune ligg på begge sider av Randsfjorden langt sør i Oppland, og er ein del av Hadeland. Administrasjonssenteret er Jaren.

Gran grensar i nord til Søndre Land og Vestre Toten, i aust til Hurdal og Nannestad, i sør til Lunner og Jevnaker, og i vest til Ringerike.

Gran er ei kjend hestebygd. Fiskevatn er det hundrevis av, og mange plassar for leirliv og hytteliv. Og Granavollen er utgangspunkt for fotturar rundt om i området og opp på toppar.

Gran-anar

Aaste (Åsta) Torstensdatter Morsing (c.1565 - 1630) var prestedotter født i Ringebu og sidan gift med Christopher Eriksson Glad. Far til Åsta var Torsten Søfrensøn Morsing (1530-1612). Torsten (født rundt 1520 i Nykøbing, Mors) kom til Gran på Hadeland i tida 1584-1612, og døydde på Gran i 1612.

Mor til Åsta, prestedottara Anne Amundsdatter blei født på Gran etter 1534, går det fram av Norsk prestehistorie. Ho levde enno i 1620.

Far til Anne, magister Amund Ellingsen (1537-73), blei utdanna i Tyskland og sidan sokneprest i Norderhov, og så sokneprest i Gran ca. 1534, og seinare prost. Amund er omtala som kannik i Hamar domkyrkje, og meister Amund.

Mor til Anne, Kirsten Olsdotter var ei ung prestedotter som Magister Amund tok til rådskvinne [forstandarinne], nøglepige. Han besov henne og fekk sju barn med ho etter kvart. Så gifta han henne bort. Det står om det i Norsk prestehistorie. Gran-anar:

10.12.1593: Vidnesbyrd og Skudsmaal om Kirsten Olsdatter, fordum "Raadskvinne" hos Præsten paa Gran, fra Hadeland Laugret. Præsten Torsten Sørensen, Cannik i Hammer og Sogneherre paa Gran, begiærede et Skudsmaal over afdøde Kirstin Olsdatter. 2 Mænd aflagde da paa deres gamle Mødres vegne det Vidnesbyrd, at da Sal. M. Amundt kom fra Tydskland, den Tid da Mogens var Bisp i Hammer, blev han beskikket til Præst paa Ringerige. Præsteenken havde en ung datter, omspurgte Kirsten Olsd., som M. Amundt tog til sig som Nøglepige og besov. Da han kaldedes til Præst paa Gran, blev hun der hans Raadskvinde og fødte ham 2 børn, Magdalene og Anne, hvorefter han bortgiftede hende til Peder Rolfsen paa Morstad, med hvem hun levede som en ærlig Dannekvinde til sin Død. Dernest oplæstes et Skudsmaal for samme Kirstin udstedt 1574 2/11 paa Ringeriges Tingstue, hvori to gamle Mænd havde bevidnet, at hun var en ærlig Pige den gang M. Amundt tog hende i sin Tjeneste. Ligeledes fremlagdes et andet Skudsmaal af 1575, hvori bevidnedes at hun, medens hun boede paa Gran, forholdt sig som en from Kvinde mod Fattig og Rig, ligesom man aldrig hørte M. Amundt sige hende noget ondt paa. Af Døtrene blev Magdalene gift med Gudmund Hillene og Anne med den nuværende Præst paa Gran, Hr. Torsten, og begges Brylluper besørgede Faderen som brugeligt er, saa at det første overværedes bl.a. af Christen Munk, Slotsherre paa Aggershus og af Præsten paa Tothen M. Torben Olesen og det andet bl.a. af Peder Huidtfeldt med Frue Anne Beck og af Fru Kirstine Brokkenhus. [6]

Andre opplysninger:

Hadeland bygdebok I 288: Amund Ellingsen var sogneprest til Gran allerede 1534 og vedblev som sådan efter reformasjonen og var til like kannik i Hamar. Han døde 1573.

Steinhamar, Augustinus, red. Norderhov, 1914, side 309f: Amund Ellingsen var tidligere (før 1534?) sogneprest til Norderhov.

Se NPHT II 409.

[1] NPHT III 28

[2] ALR 82

[3] DN VI 819

[4] NLR I 82

[5] NRR II 87

[6] DRA 1937: XXVIII, 11 (Danske Selsk.). Orig. papir. 12 paatrykte segl.

Kannik Amund som blei sokneprest

Kannik: katolsk prest (ved domkyrkje). Frå 1000-talet blei det til at mange kannikar hadde privat eigedom.

Domkyrkje-kannikane hadde inntekter frå fastsette delar av kyrkjegodset. Dei var då økonomisk uavhengige av bispen. Kannikane hadde også mange rettar i kyrkjestyret, mellom anna retten til å velje biskop - ofte frå eigne rekker.

I Danmark-Noreg var tittelen kannik i bruk fram til reformasjonstida.