W, X, Y, Z, Æ, Ø, ÅÆre følger often pungen. Ære følger tit pungen efter. Ølet frå kanna, vettet or panna.* Øllet af kanden, videt af manden. Ølet smaker fort av tønna.* Øllet vil gjerne smage af tønden. Ølkonas venn er sine pengars uvenn. Ølkonens ven sine penges uven. Ønsk det beste, vent det verste. Skikk deg vel i begge. Ynsk det beste, vent det verste, Skik dig vel i begge. Ønske er ikkje alltid gagnleg. Ynske er ej altid gavnlig. Å betre seg er ikkje forbode for nokon. Ingen er forbudt at bedre sig. Å fare som dei fleste skal vere det beste. At fare som de fleste skal være det bedste. Å fare vill og halde fram, er slemt. At fare vild og blive ved, er djævelsk. [Fork.] Å fiske med gullkrok. [Med gullkrok: figurativt uttrykk for at gull, pengar, får rett mange på kroken.] At mede med guldkrog. [Mede: fiske med (stang og) snøre hvortil der er fastgjort en krog med madding og evt. et flåd. Efter udkastet venter fiskeren på at en fisk bider på.] Å forakte gode råd, det byrjar ulykke. Gode råds foragt er begyndelse til ulykke. Å forteie [og kjøve] sanning er å begrave gull. At (for)tie sandhed, er at begrave guld. Å fødast og døy er kvar dags idrott. At fødes og dø er hver dags idræt. Å gi råd til ein gap er som å slå vatn på ei gås [det preller av]. At sige dåre råd, er som at slå vand på en gås. Å gi vekk noko ein har fått er ikkje synd. At give givet er ej synd. Å gjere godt er aldri for seint, får vi håpe.* At gøre godt er aldrig for silde. Å gjere seg til narr av og til, er òg ein kunst. Undertiden at gjøre sig til nar, er og en kunst. Å gråte er også ei trøyst. At græde er og en trøst. Å ha rikdom og godt rykte er godt. At have rigdom og godt rygte er godt. Å ha selskap er også ei trøyst i motgang. Det er og en trøst i modgang at have selskab. Å ha tann framfor tunge er godt for gamle og unge. At have tand for tunge, står vel hos gamle og unge. Å halde måten er best. Måde er bedst. Å halde seg vel høyrer til lykka. At holde sig vel hører lykke til. Å høyre ilt når ein gjer vel, er fyrsteleg. At høre ilde når man gør vel, er fyrsteligt. Å ikkje blir rekna som verdt å hemne kan vere den største hemnen.* Den hevn er tit størst, når man ej agtes værd at hevnes. Å ikkje kunne tole vondt, er vondt. Ej at kunde lide ondt, er ondt. [Fork.] Å jobbe og leve i glede er ei gudegåve.* At være glad i sin bestilling og levnet, er en Guds gave. Å kjenne seg sjølv er ein stor kunst. At kende sig selv er en stor kunst. Å kunne lov og gjere rett er to hender. At vide lov og gøre ret, er tvende hånde. Å leite etter esel og finne eit kongerike. At søge efter asner og finde et kongerige. Å lese og ingenting forstå er som å jakte og ingenting få. At læse og intet forstå, er som at jage og intet få. Å leve vel og døy vel, har mykje å seie. At leve og dø vel, betyder meget. [Fork.] Å lyge og stele går i lag. At lyve og stjæle følges gerne ad. Å lære flott fører til vitskap.* At lære gør videnskab. Å meine er ikkje å vite. At mene er ej at vide. Å meite utan krok er fåfengt gjort.* At mede uden krog er forgæves. [Fork.] Å selje det som ein kjøper det [fortelje som fortalt]. At sælge det, som man køber det. (ɔ: at fortælle fabel som fabel.) Å sluke bøker i seg og ikkje tygge dei, er usunt i hjernen.* At sluge bøger i sig og ej tygge dem, er usundt og gør ufordøjelighed i hjernen. Å spele er ingen kunst, men å halde opp att. At spille er ingen kunst, men at holde op igen. Å spørje ein vis er halv visdom. At tilspørge en vis er halv visdom. Å styre vel er meir enn å organisere. Vel at regere, er mere end at formere [opstille o.a.]. Å styre, det er skinande trældom. Regering er en skinnende trældom. Å så ei skjeppe og hauste [få] ei skjeppe gjer bonden fattig. Så skæppe og få skæppe gør bonden arm. Skjeppe: gammalt kornmål. I mellomalderen var det frå 24,3 til 32,4 liter, seinare om lag 17,5] Å teie har mange meiningar. At tie har mange meninger. Å vere fattig for seg sjølv er betre enn vond rikdom. Enlig fattigdom er bedre end ond rigdom. Å vere kjøtfull [ha kjøt på kroppen] er betre enn å vere av gull. [Andre avleiingar går også, for dansk huld tyder kjøt (hold), vere kjøtfull, triveleg; nådig; trufast, tru, yndig, vakker.] Huld er bedre end guld. Å vite, kunne og ville gjer ein til ein dyktig meister. At vide, kunne og ville gør en god mester. Åkerdyrking lyt alltid akte kor mykje kvar stad kan tole. Agerdyrkning skal altid agte, hvad hvert sted kan tåle. Året har vid munn og stor mage. Året har en vid mund og stor mave. |
På ymse sider er det små teikn i teksten: parentesar, symbol, tilvisingar og anna til nytte for mykje "høyberging": (1) Teiknforklaringar; (2) Handtering av tørka fôr.
∼ Kjeldene: [Litteratur]
|
Seksjon | Sett |
BRUKARGAID: [Lenke] © 2013–2017, Tormod Kinnes, cand.philol. [E-post] ᴥ Ansvarsfråskriving: [Lenke] |