Norsk del, Gullvekta
Ordspråk etter Peder Syv
Seksjon › 5 Sett Søk Førre Neste

Finn ordbøker

Reservasjonar Innhald  

V

Va ikkje over vatnet der du ikkje ser botnen.

Vad ej over vandet, hvor du ej ser bunden.

Vakker jente utan panger har fleire elskarar enn friarar [Slik var det vel før.]

Skjøn jomfru uden penge, har flere elskere end friere.

Vakt deg for drikk og kreditt for ikkje å få armod og sorg. Men likevel held mange drukkenskap i ære.

Var dig vel for drik og borg, eller du får armod og sorg. Dog holdes drukkenskab af mange i ære.

Vanskeleg [og dessutan slemt] å stele der bonden sjølv er tjuv.

Ondt at stjele, hvor bonden er sjelv tyv.

Var alle draumar og ønske sanne, fanst heller inga nonne lenger.

Vare alle drømme og ynsker sande, så var og ingen nunne mere.

Var deg for kattar som først slikkar deg og så klorer deg.*

Var dig for de katte, som slikke for og bagtil kratte.

Var deg; det ligg ein orm i graset.

Var dig: der ligger en orm i græsset.

Var det ikkje for buken som skal fyllast, kunne baken vår forgyllast.

Vare ikke bugs fylde, da kunde vi vor bag forgylde.

Var løgn latin, då var det mange lærde.

Vare løgn latine, da vare der mange lærde folk.

Vas misunning ei pest, var menneska utdøydde for lang tid sidan.*

Vare avind en pest, da var verden lenge siden uddød. [Fork.]

Vatn renn dit det har vore vatn før.

End kommer did vand, som væred har.

Vatn vil til strand og pengane til rikmanns hand.

Vand vil til strand og pengene til den rige mands hånd. [Fork.]

Vatnet er ikkje så djupt at ein ikkje finn botn.

Vandet er ej så dybt, man finder jo bond.

Vatnet renn unna mens møllaren søv.

Vandet løber men mølleren sover.

Ved tru og lover blir mange narra.

Ved tro og love bedrages mange.

Velg det minste av to vonde og det beste av to gode.

Af to onde udvælg det ringeste, ligesom af to gode det bedste.

Velgjerning bør ikkje vere til skade (for ein sjølv eller andre).

Velgjerning bør at være skadesløs (at man skader ej sig eller andre.)

Velstand har motstand.

Velstand har modstand.

Ven deg til å bere lykka di vel.

Ven dig til at bære din lykke vel.

Venleik har mange til å dømme om [vurdere] seg.

Skjønhed haver mange dommere.

Vennar lyt bu ganske sameleis.

Venner må sammelige boe.

Vennar stel ofte tida vår.

Venner er ofte tidtyve.

Vennehjelp kjem seint.

Venners hjælp kommer sent.

Vennskap er ikkje til sals på torget.

Venskab er ej på torvet fal.

Vennskap kjøpt for pengar kan også seljast for pengar.

Venskab kjøbt for penge kan og sælgis for penge.

Ver heller aleine enn i lag med ein gap.

Vær heller ene, end i selskab med en dåre.

Ver heller aleine enn i selskap med ein gap.

Vær heller ene, end i selskab med en dåre.

Ver slik i hushaldet som om du alltid skulle leve.

Vær i din husholding som du skulde aldtid leve. [Fork.]

Ver så kunnig at du ikkje blir syndig.

Vær så kyndig, at du ej blir syndig.

Ver så standhaftig som det trengst.*

I nødvendige sager vær standhaftig.

Ver vennleg i senga, dyktig i huset og høvisk på gata.

Vær venlig i sengen, dygtig i huset, tuktig på gaden. [Fork.]

Verda blir [til dels] styrt av meiningar.

Verden regeres af meninger.

Verda er vid; får ein ikkje bli i stua, går ein ut på gata.

Verden er vid; må man ej blive i stuen, går man på gaden.

Verda vil narrast.

Verden vil være gækket. (halden for narr) (Latin: Mundus vult decipi.)

Verjen skal på alle måtar søke sin myndlings gagn.

Verge skal i alle måde søge sin umyndlings gavn.

Vi blir født for å døy; det er ikkje noko under at den døyelege døyr.

Vi fødes til at dø; og er ej under, at den dør, som var dødelig.

Vi lever alle av bonden [slik mat han dyrkar fram].

Vi leve alle af bonden. (Han burde derfor agtes mere).

Vide er vismannens vegar.

Vide er vismands veje.

Vil du bli gammal, så hald deg godt varm og sky skade.

Vil du vorde gammel, da hold dig vel varm, sky harm. [Fork.]

Vil du leve lenge og vel, så et og drikk med måte og rimeleg grunn.

Vil du leve læng' og vel, æd og drik med måd' og skæl.

Ville hestar blir òg temde.

Vilde heste temmes og.

Vin skjerpar hjernen, sa han som drakk så mykje at han fall på hovudet ned trappa.

Vin skerper hjernen, sagde han, der drak så meget, at han fald ned af trappen på hovedet.

Vinteren skal vere hard før den eine ulven et den andre.

Det må være en hård vinter, før den ene ulv æder den anden.

Vis er denn som av og til veit å vere uvis.

Den er vis, som ved undertiden at være uvis.

Vis skjemt er alvors tale.

Vis skemt er alvors tale.

Visdom bringer i skikk dei nære tinga og føreser dei som kjem til.

Visdom beskikker nærværende ting og foreser de tilkommende.

Vise er rike.*

Rig mand er vis mand.

Visse stader gjer ein ulykkeleg.

Visse steder gør ulykkelig. [Opp.]

Visste den unge kva den gamle trong, då lét han ofte pungen betre att.

Vidste den unge mand hvad den gamle behøvede, da lukte han ofte bedre for pungen!

Visste hesten si makt, gjorde han ingenting godt [for andre].

Vidste hesten sin styrke da gjorde han intet godt.

Vit kven du tar i handa og dansar med.

Vid hvem du tager om hånd og danser med.

Vogna får dra dit hestane dreg ho.

Vognen får gå, hvort hestene drage ham.

Vond gjerning har vitne og dommar i barmen.

Ond gjerning har vidne og dommer i barmen.

Vond gjerning, vond frukt [følge].

Ond gjerning ond frukt.

Vond son er til skam for faren (og god son gir han ære.)

Ond søn er faderens skam, (ligesom god søn er hans ære.)

Vonde menneske trur vonde rykte snarast.*

Ond troer snarest ond rykte.

Vondes medgang er godes motgang.

De ondes medgang er de godes modgang.

Vondskap tar somtid på seg fromleikskåpe [-kappe].

Ondskab tager undertiden fromheds kåbe på.

Vondt ein har blitt åtvara mot, skader vonleg minst.*

Varnet ondt skader mindst.

Våpenlaus blir lett sigerlaus.

Våbenløs bliver gjerne sejerløs.

Innhald


Høyet i hus

På ymse sider er det små teikn i teksten: parentesar, symbol, tilvisingar og anna til nytte for mykje "høyberging": (1) Teiknforklaringar; (2) Handtering av tørka fôr.

∼ Kjeldene: [Litteratur]

Peder Syv ordspråk, ordsprog, ordtak ved Peder Syv, opp Seksjon Sett Neste

Peder Syv ordspråk, ordsprog, ordtak ved Peder Syv BRUKARGAID: [Lenke]
© 2013–2017, Tormod Kinnes, cand.philol. [E-post]  ᴥ  Ansvarsfråskriving: [Lenke]