Norsk del, Gullvekta
Ordspråk etter Peder Syv
Seksjon › 5 Sett Søk Førre Neste

Finn ordbøker

Reservasjonar Innhald  

B

Baks før du flyg (d.e. Gjer deg i stand først)

Koxe førend du flyver. (a: Lav dig til først.)

Balaams esel såg meir og skarpare enn herren sin. [- og ikkje berre det; eselet snakka også. Historia står i 4. Mosebok, 22. kapittel]

Bileams esel såe mere og skarpere end hans herre.

Barn er fattig manns rikdom.

Børn er fattig mands rigdom.

Barn finn ein ikkje ved ein haug. [Om kor babyar ikkje kjem frå.]

Børn hittes ikke ved en høj (de koste moderen andet).

Barn gler seg gjerne over kjekke klede.

Gerne glædes barn med bolde kleder.

Barn skal ha klede i høve til vêret.

Barn skal have klæder som [passer til] vejret] [Fork.]

Barndommen har ein hastig hug. • Barnehugen er brå.

Barndom er hastig til sinds.

Barneminnet er langt. [Det kan vare livet ut.]

Barnemindet er langt.

Barnet blir ikkje kasta vekk fordi det er ureinsleg.

Barnet kastes ikke bort for urenligheds skyld. [Fork.]

Barnet er så fint og nett i byen som det ha lært heime.

Så er barn i by Bert, som det er hjemme lært.

Barnet skal krype før det lærer å gå.

Barnet skal krybe til det lærer at gå.

Bedrageri [snyting] er ikkje klokt.

Bedrageri er ingen visdom.

Bek og tjøre er mannskapets ære.

Beg og tjere er bådsmands ære.

Belgen [skinnet] er best på reven.

Belgen er bedst på reven.

Benken det sit gode kvinner på, er godt pynta.

Den benk er vel pryded, som sat er med gode kvinder.

Berre vise veit å bere fattigdom vel.

En vis alene ved at bære fattigdom vel.

Berre eitt hol - stakkars mus!

Arm mus, som har kun et hul.

Best å bade i gamle trekar, for så får ein neppe fliser i stumpen.*

Bedst er at bade i gamle kar, thi da stikker man ej splinder i rumpen.

Best å danse med sin like.

Bedst er med sin lige at danse.

Best å gjere opp eld i si eige grue.

Bedst at gjøre ild på sin egen grue.

Beste vellyst er angerlaus.

Det er den beste vellyst som ej har anger.

Betre er tagd enn gagnlaust sagt.

Bedre er tiet end gavnløst mældt.

Betre er vise i vadmel enn fjols i fløyel.*

Bedre visdom under vadmels, end dårskab under fløjels kleder.

Betre er å vare seg føreåt enn å klage etteråt.

Bedre er for at vare, end efter at kære [Bedre er før (for, forud) at være (vare), end efter at kære (klage) – Mau nr. 557].

Betre med audmjukt ekteskap enn overmodig jomfrudom.

Bedre ydmyg ekteskab, end overmodig jomfrudom.

Betre med eitt ord i forkant enn ti i etterkant. • Betre med eit føreord enn ti etterord.*

Bedre et ord for, end ti efter.

Betre med omhug for å leve vel enn lyst til å leve lenge.

Bedre at være omhyggelig for at leve vel, end begærlig at leve længe.

Betre med småfisk til mat enn tomme fat.*

Bedre små fiske end tomme diske.

Betre med trelås enn open dør.

Bedre en trælås end åben dør.

Betre med ærleg daude enn skammeleg liv.

Bedre er en ærlig død end skammeligt levnet.

Betre seint enn aldri [la oss håpe det].

Bedre er sent en aldrig.

Betre seint enn aldri.

Bedre sildig end aldrig.

Betre to gongar vurdert enn ein gong villfare [Måle har også denne overførte tydinga].

Bedre er tøsser [to gange] målt end engang vildfaret.

Betre å bli misunt for rikdom enn å ha sløst alt vekk.* [Stort sett.]

Bedre at misundes for at have rigdom, end ynkes for at have forødt den.

Betre å drikke mjølka enn ete kua.

Bedre at æde melken end koen.

Betre å eige enn å ønske å ha eller ønske å få.

Bedre at eje end ønske at have, end at få.

Betre å la mange skyldige sleppe unna enn å straffe ein uskyldig.

Bedre at lade mange skyldige løbe, end straffe en uskyldig.

Betre å leve armodsleg og ærleg enn urettvist i pomp.*

Bedre at leve armelig og ærlig, end uretfærdig og herlig.

Betre å leve fattig og ærleg enn urettferdig og storfint.

Bedre at leve armelig og ærlig, end uretferdig og herlig.

Betre å li litt enn å gjere mykje urett.*

Bedre at lide end at gøre ondt. (uret.)

Betre å li urett enn å gjere det.

Bedre at lide uret end gøre det.

Betre å li vondt for sanning enn godt for løgn.

Bedre at have ondt for sandhed, end godt for løgn.

Betre å likne sitt eige kjønn enn å likne ein konge.

Bedre at være køn lig end konge lig.

Betre å lære seint enn aldri.

Bedre er sent at lære, end aldrig. (Sokrates vilde og lære i sin døds stund.)

Betre å seie "Der renn han" enn "Der ligg han".

Bedre er at sige: der løber han, end der ligger han.

Betre å skjere av enn å sette til (Heller amputere tåa enn døy av kaldbrann, t.d.)

Bedre at skære af end sætte til.

Betre å sove med godt samvit på berre strå enn i silkeseng med eit dårleg eit.

Bedre med god samvittighed at sove på bare strå, end med en ond i en silkeseng.

Betre å spare tidleg enn for seint.*

Bedre at spare på bredden end på bunden.

Betre å vende enn å fare ille.

Bedre at vende, end ilde at løbe.

Betre å vere eine enn å ha ein vond stallbror [kamerat].

Bedre ene at være, end ond staldbroder at have.

Betre å vere sjuk i kroppen enn djupt i sjela.*

Bedre at være syg på legemet, end på sjelen.

Bevart er betre enn beklaga.

Det er bedre bevaret end beklaget.

Bia er til nytte og glede; gagnar mykje, kostar lite.

Bien giver nytte og lyst; gavner meget, koster lidet.

Biande kar får bør (Ein ventar kanskje ikkje fåfengt på medvind).

Biende mand fanger bør.

Bilde og måleri underviser dei einfaldige [som ikkje kunne lese].

Billeder og malning lære de enfoldige.

Bjørnen bit der han er bunden.

Der bider bjørn, som han bunden er.

Bjørnen er skogbonden, seier lappen (og meiner "herre over andre dyr i skogen" med det).

Bjørnen er skovbonden dvs. herre over andre dyr i skoven, siger Lappen.

Bjørneskinnet slåst ikkje.* • Bjørneskinnet bit ikkje att.*

Bjørneskindet bids ikke.

Boka gjer ikkje lærd; det er studering som gjer det.

Bogen gør ikke lærd men studering.

Bondemat er god (verdt å takke Gud for).

Bondeføde er god. (værd at takke Gud for.)

Bonden roser kornet når akset er fullt [Ros ikkje altfor tidleg, og helst ikkje småtteri].

Bonden roser kornet, når agset er fuldt.

Bonden voner å bli rikare eit anna år.

Bonden håbes at blive rigere et andet år. (Syv)

Brenn ikkje byen før fienden kjem.

Brænd ej byen før finden kommer.

Bruk den bleien som let seg bruke.

Brug den vegge der gå vil.

Bruk heller øyra enn tunga.

Brug heller ørene end tungen.

Bruk lærdom med måte [sånn passe].

Brug lægedom til måde.

Brød er betre enn fuglekvitter [no og då].

Bedre er brød end fuglesang.

Brødrekiv går på sjel og liv.

Brødrekiv går på sjel og liv. (deres uvenskab er det største.)

Bukken veit at han har horn.

Bukken ved at han har horn.

Bønder er ikkje gjæser fordi dei er grå.

Bønder er ikke gæs, for de er grå.

Bøt ditt eige så du ikkje skadar ein annan.

Bød så bo, at du ej skader anden. [Bøte: reparere; udbetre; jf. avbøte. Bo: hus, heim, eigedelar o.a.]

Innhald


Høyet i hus

På ymse sider er det små teikn i teksten: parentesar, symbol, tilvisingar og anna til nytte for mykje "høyberging": (1) Teiknforklaringar; (2) Handtering av tørka fôr.

∼ Kjeldene: [Litteratur]

Peder Syv ordspråk, ordsprog, ordtak ved Peder Syv, opp Seksjon Sett Neste

Peder Syv ordspråk, ordsprog, ordtak ved Peder Syv BRUKARGAID: [Lenke]
© 2013–2017, Tormod Kinnes, cand.philol. [E-post]  ᴥ  Ansvarsfråskriving: [Lenke]