D

Dagen kjem vel sjølv om hanen ikkje gjel.

Dagen kommer vel, om end hanen ej galer.

Dans er avkom av spel og kjærleik.

Dands er musiks (spils) og kærligheds barn.

Dauden avhjelper nauda.

Døden hjelper af nøden.

Dauden blæs ikkje i lur før han kjem.*

Døden blæser ej i lyvd for sig.

Dauden er det vissaste arvegodset etter foreldra.

Døden er det visseste arvegods efter forældrene.

Dauden er enden på visa.

Døden er ende på visen.

Dauden er kvar manns allfarveg; det hjelper ikkje å seie nei.

Døden er hver mands alfarvej, det hjælper ej at sige nej.

Dauden er ofte i sukkermat, og blir drukken frå gullskål.

Døden er ofte i sukkermad; drikkes af guldskål.

Dauden er viss, men timen uviss.

Døden er vis, men timen uvis.

Dauden har nok ein grunn.*

Døden vil have en årsag.

Dei baker like godt brød andre stadar som her.

Man bager så godt brød andensteds som her.

Dei beste svømmarane druknar òg.

De beste svømmere drukne også.

Dei blå tjuvane heng dei grå, og dei store dei små.

De blå tyve henge de grå, og de store de små.

Dei fattige og rike, dei gjer dauden like.

De fattige og rige gør døden lige.

Dei gamle er to gongar barn. [Dei går i barndommen]

De gamle er to gange børn.

Dei gamle forsvarar ei gammal villfaring mot ei ny sanning.

De gamle forsvare en gammel vildfarelse mod en ny sandhed. [Fork.]

Dei gamle har tornar i føtene (liktornar).

De gamle har torne i fødderne.

Dei gamle visste også eit og anna.*

De gamle vidste og noget.

Dei lærdaste er ikkje alltid dei klokaste.

De lærdeste er ej altid de klogeste.

Dei lærde narrane er dei beste.

Lærde narre er de beste.

Dei lærde narrane er dei største narrane.

De lærde narre er de største narre.

Dei rike er heime mange stadar.*

De rige have allesteds hjemme.

Dei sjukelege kvinnene skal ein alltid by noko (for dei er ofte i lyset).

De sygelige kvinder skal man altid byde noget. (thi de er tit i lyste.)

Dei som ligg saman utan lov bygg sjeldan store hus.

Bolere bygge sjælden store huse.

Dei som skundar seg med å gifte seg, får ofte tid nok til å angre det sidan.

De som haste med giftermål, have siden ofte tid nok at fortryde det.

Dei som synest å gjere lite eller ingenting, gjer ofte mest.

De som synes at gjøre lidet eller intet, gøre tit mest.

Dei som trur at alle draumar er tull, fer likeså vel vill som dei som trur at dei er sanne.

De fare ligeså vel vild, som troe at alle drømme er falske, som at de ere sande.

Dei svarte revane (svikarane) er ofte dei luraste.

De sorte reve [svigere] er ofte de listigste.

Dei unge driv bort dei gamle (fordriv dei etter kvart).

De unge fordrive de gamle. (Thi disse dø bort, at give de andre rum.

Dei unge skal ein lære eitkvart, dei gamle skal ein ære.

De unge skal man lære, de gamle skal man ære.

Dei vakraste kvinnene er ikkje alltid dei snillaste [beste].

De skjønneste kvinder er ej altid de frommeste.

Dei vise veg sine ord med gullvekt.

De vise veje deres ord ud med en guldvegt.

Demp elden i tide.

Demp ilden i tide.

Den beste osten blir først eten av musa.

Beste ost bliver snarest musædet.

Den beste sigeren er utan sverdslag.

Den beste sejervinding er uden sverdslag.

Den brønnen ein må bere vatn til, duger ikkje.

Den brønd duer ej deri, som skal bæres vand udi.

Den drukne er ikkje den har var før.

En drukken er ej den, han førre var.

Den drukne er som skipet utan ror, som vogna utan kusk.

En drukken er som skibet uden styre, vognen uden kjøresvend.

Den drukne gjer lite rett unntatt når han legg seg til å sove.* [Det treng ikkje vere i rennesteinen.]

En drukken gør intet ret, uden når han legger sig i rendestenen.

Den eines død den andres [leve]brød.

Ens død, en andens brød.

Den einfaldige er ingen narr, og ein vis er ingen lurendreiar.*

En enfoldig er ingen narr, og en vis (i si) er ingen skalk.

Den er ikkje fiende som ikkje gjer skade.

Den er ej finde, som ej gør skade.

Den er vondt å stri mot lykka.

Det er ondt at stride mod lykken.

Den feite purka veit ikkje korleis den svoltne lir.

Den fede so ved ej hvad den sultne lider.

Den fuglen blir sjeldan feit som har mange ungar.

Den fugl bliver sjælden fed, som mange har unger.

Den gir berre lite som tiggar sjølv.

Han gir kun lidt, som tigger selv.

Den gjerrige får ikkje nok før han får munnen full av mold.

Den gjerige får ej nok, før han får munden fuld af jord. [Mod.]

Den gjerrige vil leve fattigsleg for å døy rik.

Gjerig vil leve fattig for at dø rjg.

Den gjerriges plage er pengesjuka.

Den gjerriges plage er pengesygen. [Mod]

Den gode vanen skal drive vekk den vonde.

Den gode vane skal drive den onde hen.

Den har vondt nok som er ille gift.

Den har ondt nok, som er ilde gift.

Den herlege har medgift som synast.*

En deilig bær medgiften i ansigtet.

Den ikkje kan tole gode dagar, skal gifte seg.

Den som ej kan tåle gode dage han givte sig.

Den kjem også fram, som køyrer med oksar [til trekkdyr].

Han kommer og frem, som kjør med stude.

Den late ligg lenge før han står opp av senga.

Den lade ligger længe før han står op af senge.

Den late vil heller sjå på arbeidet enn gjere det.

Lad vil heller se på arbedet end gjøre det.

Den lærde skal lære av den som er meir lærd.

Lærd skal lære af den lærdere.

Den mette vil ikkje vite kor den svoltne lir.

Den mætte vil ej vide hvor den hungrige lider.

Den rir godt som rir med sin like.

Han rider vel der rider med sine lige.

Den seine kua, graset som er att. [Til den seine kua . . . står graset som er igjen etter dei hine kyrne, f.eks.]

Den sene ko, det sene græs. [Fork.]

Den sikraste vegen (i visse høve) er midt imellom.*

Den beste vej er midtimellem. (Medio tutissimus ibis ["Ein går tryggast etter middelvegen")

Den siste kuren for sjukdommen er dauden.

Den sidste kur for sygdommen er døden.

Den sjuke feilar om han utnemner legen til arvingen sin.

Den syge gør et galet råd, der kejser lægen til sin arving.

Den sjukes tru og gunst styrker legekunsten.

Den syges tro og gunst bestyrker lægens kunst.

Den sjølvkloke har ikkje så mykje forstand som trengs i eigen heim. [sjølvklok: "som held seg for å vere klokare enn andre (og ikkje lèt seg rettleie av andre).]

Selvklog har ej så megen forstand, som han behøver i sit eget hus.

Den skjuler seg gjerne, som skitten er.

Den skul gjerne, som skiden er.

Den som agelaus lever, agelaus døyr.

Den som aveløs lever, han æreløs dør.

Den som blir narra éin gong bør hjelpast; to gongar bør klandrast, og tre gongar reknast for narr.

Engang bedragen bør at hjelpes; andengang lastes; trediegang, holdes for en nar.

Den som bruker meir enn plogen hans ber fram [meir enn han dyrkar], kan sidan stri mot armod.*

Den som mere vil tære, end hans plog kan ære, kan sig for armod ej nære.

Den som bur godt, han sit i kvile.

Den som vel bor, han sid' i hvile.

Den som bygger ved allfarveg får mange læremeistrar.

Den som bygger ved alfar vej får mange mestere.

Den som er glad og munter treng ingen til å spele for seg.*

. . . behøver ingen spillemand.

Den som er i garnet, viklar seg inn i det enda meir.

Den som er i garnet, indvikler sig mere.

Den som er redd for gneistar, kan ikkje vere smed.

Kan ej være smed, som reddes for gnister.

Den som er stille og from kjem sjeldan for domstolane.

Stille og from kommer sjælden for dom.

Den som er uheldig, kan falle og bryte foten sin på flat mark.

Den der har ulykken, kan falde og slå sit ben sønder på slet sted.

Den som flyttar mykje blir sjeldan rik av slikt. [Det kan føre til svinn av litt av kvart, om ikkje eigedelar].

Den blir sjælden rig, som tit flytter; (thi der tabes aldtid af flytte gods.)

Den som før har vore i ein sekk, er redd for å komme oppi ein igjen.

Den reddes at komme i sæk, som før har væred.

Den som først har komme ut av døra, har gjort ein god del av reisa.

Den som er kommen først ud af dørren, har gjord en god del af rejsen.

Den som gir eller følger eit godt råd er vis.

Den som giver eller følger et godt råd, er vis. [Fork.]

Den som gir til han tiggar, han skal ein overgå.*

Den som giver til han tigger, den skal man slå

Den som gjer betre enn vanleg mot deg, har enten bedradd deg eller vil gjere det.

Den som gør bedre end han plejer mod dig, enten har han eller vil bedrage dig.

Den som går med på arven, går også med på gjelda.

Den som tager ved arv, tager ved gjeld.

Den som har ball og stav, han fangar vel den som vil leike.

Den som har bold og stav, han fanger vel den, som lege vil.

Den som har brillene i futteralet [etuiet], ser mykje feil.

Den som bær sine øjne i lummen (i brilleforet) ser meget fejl.

Den som har ein kvit hest og ei herleg kvinne, er sjeldan utan suter.

Den som har en hvid hest, og en dejlig kvinde, er sjælden uden sorg.

Den som har ein kvit hest og flott kone, er sjeldan utan sorg [fordi fleire kan få lyst på dei].

Den som har en hvid hest og dejlig kone, er sjælden uden sorg.

Den som har eitkvart skal passe det vel, for ulykke kjem før ein veit.

Den som noget har, forvare det, ulykken kommer, før man ved.

Den som har lært å halde eitkvart ved lag, kan det.

Holde ved lige (kan) den som har lærd det. [Fork.]

Den som har mange jern i elden, brenn somme.

Den som har mange jern i ilden, han brænder somme.

Den som har pengar i pungen, får vel mat i munnen.

Den som har penge i pungen, får vel mad til munden.

Den som hemnar seg, gjer seg til dommar.

Den som sig hevner, gør sig selv til dommer.

Den som ikkje aktar kva han seier, aktar ikkje kva han gjer.

Den som ej vurder hvad han syer, han vurder ej hvad han gør.

Den som ikkje aktar livet sitt, aktar ikkje sjela som bur i kroppen.

Den som ej agter sit liv, agter ej sin siel, som bor der i.

Den som ikkje blir rett høyrd, kan bli urett fordømt. [Juridisk]

Den som ej høres retteligen, fordømmes uretteligen.

Den som ikkje er like glad i ein skilling som i ein dalar, blir ikkje rik.

Den som ej har en skilling så kær som en daler, bliver ej rig.

Den som ikkje får male på éi mølle, går til ei anna.

Den som ej kan få malet på en mølle, går til en anden.

Den som ikkje har pengar, får heller ikkje kjøpe pung til dei.

Den som har ingen penge, tør ej heller kjøbe pung til dem.

Den som ikkje kan be, skal dra til sjøs; den som ikkje får sove, skal gå i kyrka.

Den som ikke kan bede, gi sig til søs; den som ikke kan sove, gå i kirke.

Den som ikkje kan tole gode dagar, skal gifte seg.

Hvo ej kan tåle gode dage han gifte sig.

Den som ikkje kan verje seg sjølv, bør ikkje vere verge for andre.

Den må ej være andres verge, som ej kan være sin egen.

Den som ikkje kjem i krig, blir heller ikkje slått.

Den som kommer ikke i krigen, bliver ej heller slagen.

Den som ikkje kjenner seg sjølv, kan krangle med naboen [som ikkje er urimeleg].

Den som sig kjender ej selv, han trætte med sin nabo.

Den som ikkje klarer seg sjølv, får vere under ein annan.*

Den som ej kan være sin egen, må være en andens.

Den som ikkje skyl vel, bleiker ikkje vel.

Den som byger ikke vel, han bleger ikke vel.

Den som ikkje veit grunnen til ei liding, gir sjeldan fin hjelp mot ho.*

Den som ej ved årsag til sygen, ved ej at hjelpe mod den.

Den som ikkje vil drikke vatn, er ikkje mykje tørst.*

Den tørster ikke, som ej vil drikke vand.

Den som jaktar med uvillige hundar, bringer ikkje mykje jaktbytte heim.

Den som jager med uvillige hunde, fører ej megen vildbrad hjem.

Den som kan gjere mykje, får arbeide med mykje.

Den meget kan gøre får meget at røre.

Den som kan sitte på ein stein og fø seg, skal ikkje flytte.

Den som kan sidde på en sten og føde sig, skal ikke flytte.

Den som kitlar seg sjølv, får le om han kan.*

Den som sig selv killer, kan le når han vil.

Den som klager over eitkvart, skal legge fram prov.

Den klagende bør at bevise.

Den som klekker ut ein hoggorm i fanget, blir lønt med gift [om han ikkje passar seg].

Den som opklekker en slange i skjødet, bliver lønned med gift.

Den som køyrer med oksar, kjem også fram [frametter].

Den kommer og frem, som kjører med stude.

Den som lagrar godt når han har, han tar når han treng.*

Den som gemmer når han har, han tager når han trenger.

Den som lar seg lokke til å stele, må nøydast til å bli hengt.

Den som sig lader lokke til at stjele, må lade sig nødde til at henge.

Den som lever lenge, blir gammal omsider.

Den som længe lever, blir gammel omsider.

Den som lir urett bør ikkje straffast, men den som gjer urett.

Den bør ej at straffes, som lider uret, men som gør flat mark.

Den som lite sår, lite får.

Den som lidet sår, lidet får.

Den som mengder seg med mask [matrask o.a.], kan bli eten av svin.*

Den som sig mænger med mask, ædes aff svin.

Den som områr seg godt, seier lite.

Den som betænker vel taler lidet.

Den som reiser vekk og kjem att, gjer ikkje så vond ei reise.

Den som rejser bort og kommer igen, gør ej så ond en rejse.

Den som rir med sin like, rir vel.

Den rider vel, som rider med sin lige.

Den som rører ved bek, får bek på seg.

Den som rører ved beg besmitter sig.

Den som ser i verda, lyt både le og gråte.*

Den som beser verden, må både le og græde.

Den som skal bere gode dagar, skal ha sterke bein.

Der skal sterke ben til at bære gode dage.

Den som skal flå fanden, treng fingrar som lange jernknivar.

Han skal have fingre af jern som en lang kniv, som fanden skal flå.

Den som skipar fanden, lyt vel frakte han fram til sist [låk].*

Den som skiber fanden, må endeligen føre ham frem.

Den som skyr arbeid og bry, bygger ikkje mange hus.

Den som sky'r arbejde og besvær, bygger ej mange huse.

Den som skyr den som elskar ein og følger den som ikkje elskar ein, han forlèt god jord og sår i sand [som godt kan duge om ein kan seg med slikt].

Den som skyer den ham elsker, og følger den ham ikke elsker, han forlader god jord og sår i sand.

Den som skåner dei vonde, fordervar dei gode.

Den som sparer de onde, forderver de fromme.

Den som slaktar meir enn han kan salte [lagre vel], får sure steiker.

Den mere slagter end han kan salte får sure stege.

Den som som vil fare over alle bruer og ta til kone ei han ikkje kjenner, eller tar til horeri, han er eit fe til siste slutt.

Den som over alle broer vil rende, og ta en hustru, han ej kjende, eller til bolskab sig henvende, han blir en gæk til sidste ende.

Den som spår, tar enten feil eller seier sanning.

Den som spår, enten feiler eller siger sandingen. [Mod]

Den som stel kalven, stel vel også kua. [Det kan kalke på seg og vekse seg verre.]

Den som stjeler kalven, stjeler vel og koen.

Den som stikk fingeren i munnen til eit barn eller ein narr, blir gjerne biten.

Den som putter sin finger i narre- og barnemund bliver gjerne bidt.

Den som sår hat, får hauste anger.

Den som sår had, skal høste anger.

Den som sår lite, får lite.

Hvo lidet sår, lidet får.

Den som tar ei enke, får bord og benkar og mangt å tenke på.

Den som tager enke, han får bord og benke, og meget at påtænke.

Den som tar ein berre for venleiken, kan fort få gode netter og vanskelege dagar.* [Ein lyt passe seg, sitt og sine mot lystne.]

Den som tager en for skjønhed alene, får gode nætter og onde dage.

Den som tar imot arv, tar imot gjeld. [Juridisk regel i Danmark før.]

Den som tager ved arv tager ved gæld.

Den som tar med mange rykte inn i huset, tar med seg somme ut att også.

Den som fører mange tidinger ind i huset, fører og nogle der ud igen.

Den som tar ulla, bør la sauen få behalde skinnet.

Den som tager ulden, bør at lade fåret have skindet.

Den som teier, verken nektar eller samtykker.

Den som tiger, han hverken negter eller samtykker.

Den som tviler, følger flokken; så kjem han på på landevegen.

Den som tviler, følge hoben efter, så kommer han på landevejen.

Den som veit alt, er enno ikkje diktar.

Den som ved aldt, er endda ej en poet. [Fork.]

Den som vil behage alle, mishagar Gud.

Den som vil behage alle, mishager Gud.

Den som vil bygge, lyt ha ein god pengepung.

Den som vil bygge, må have en god pung.

Den som vil ete egg, lyt også tole at hønsa kaklar.

Den som vil æde eg, må og lide [tåle, orke] at hønsene kagle.

Den som vil ete herresteik, må med i allslags leik.*

Den som vil æde herrers steg, skal være med i allehånde leg.

Den som vil ete padda, skal ikkje ha lett for å kaste opp.

Vil du æde padden, da skal du ikke være vemmild. [vemjast, have lett for å kaste opp o.l.]

Den som vil få fisk, skal sjå kva agn dei bit på.

Den som fisk vil fange, skal give agt, hvad mading de heldst ville have.

Den som vil kneble ein annan, skal først kneble seg sjølv.

Den som vil binde for en andens mund, skal først snøre for sin egen.

Den som vil lyge, skal ha god hugs [og vakte seg for kva ho seier.]

Den som vil lyve, skal have god hukommelse. (give vel agt på, sin mund.)

Den som vil reise, får halde munnen att og pungen open.

Den som vil rejse, skal holde munden til og pungen oben.

Den som vil smake alle supper, kan brenne munnen sin.*

Den som vil smage alle sodd, brænder tit sin mund.

Den som vil sverte andre, blir ikkje sjølv kvit av den grunn.

Den som vil sværte andre er derfor ej hvid.

Den som vil årelate, skal også kunne forbinde.

Den som vil aderlade, må og kunne forbinde.

Den største parten vinn over beste parten. [Mengdevis, statistisk tala ut frå normalfordelingskurva, osv.]

Den største del overvinder den bedste.

Den sver falsk som har lite sjel.

Den sverger falskt som lite sjel har. [Mod]

Den tru og utru bur ikkje godt i lag.

Den tro og den utro kunde ilde tilsammen bo.

Den unge kan døy, den gamle må det.

Den unge kan, den gamle skal dø.

Den veltalande kan ikkje alltid overtale, og legen kan ikkje alltid lækje.

En veltalende kan ej aldtid overtale, eller en læge helbrede.

Den vise som banden gjerne høyrer, kan vere med i han i løynd.*

Den vise er vel koeden, som er gjerne hørt.

Den vitnar ikkje vel som flokar til utan skil [Skil er fleirtydig].

Den vidner ej vel, som ureder er uden skel.

Der det ikkje er tvil, trengst ikkje spørsmål.

Hvor ingen tvil er, gjøres intet spørsmål behov.

Der det ingenting er, har keisaren mista retten sin.

Hvor intet er, har kejseren forlåret sin ret.

Der det vantar pengar og gode råd, er det best å ikkje krige. [Råd (bl.a.): forråd, forsyningar; utvegar; planer; hjelp.]

Hvor penge og gode råd fattes, er bedst ikke at krige.

Der ein bind geita, der beitar ho.

Hvor man binder geden, der bider hun.

Der pengar blir akta høgt, blir dyd akta dårleg.

Hvor penge agtes højt, agtes dyd ringe.

Der tråden er svakast, der brest han.

Hvor tråden er svagest, der brøster han.

Dersom kusken sjølv kunne dra vogna, hadde han ikkje bruk for hestar.

Kunde kudsken selv drage vognen, havde han ej heste behov.

Dess betre jord, dess meir ugras [les: mangfald i floraen].

Jo bedre jord, jo mere ukrudt.

Dess fleire kokkar, dess verre sodd. [Sodd eller sod (av syde): kjøtsuppe med gryn eller kål]

Jo flere kokke, jo verre såd.

Dess lenger ut ein vadar, dess djupare blir vel vatnet.*

Jo længer man vader ud jo dybere er vandet.

Dess meir ein rører i avfall, dess verre luktar det (forakt derfor baktaling).

Jo mere man rører i skarn, jo værre det lugter; (derfor foragt bagtale.)

Dess meir ein rører i møkk, dess verre luktar det. [skarn: avfall, møkk, o.l.]

Jo mere mand rører i skarn, jo verre det lukter; (derfor foragt bagtale.)

Dess meir ein tar i møkka, dess verre luktar det. [Skarn: avfall, skit, møkk, svineri, lort, avføring; banditt]

Desto mere man rører ved skarn, desto værre lukter det.

Dess meir fare, dess meir bøn.

Jo mere fare, jo mere bøn.

Dess mindre vett, dess større rop.

Jo mindre vid, jo større råb.

Dess større narr, dess større hovmod.

Jo større nar, jo større hofmod.

Dess større velstand, dess fleire misunnelege.

Jo bedre velstand, jo flere misundere.

Dess vondare, dess ulydigare.

Jo mere ond, jo mindre lydig.

Det barnet som ikkje får gråte, er hardt slått.

Det barn er ilde slaget der ikke må græde.

Det blir ikkje så nøye med ein note når bønder syng i diskant.

Det kommer ej så nøje med en node, når bønder sjunge diskant.

Det blir ikkje tørt der det alltid regnar.

Der bliver ej tørt, hvor det stedse regner.

Det det vere til stor forbitring og enda større smerte å skilje frå kvarandre dei som ville leve og bu i lag.

Det er stor harm og end større kvide, dem fra hinanden at skille, som gjerne vilde leve og bo tilsammen

Det du er skal du ville vere, og ingenting heller enn det [Marcus Valerius Martialis].

Det du er, skal du ville være, og intet heller. (Martial.)

Det du gjer ofte, gjer det med måte.

Det du vil gjøre tit, gør med måde.

Det ein får gjort ved ein annan, er som om ein sjølv gjorde det [Etter gammal dansk strafferett.]

Det en lader gjøre ved en anden, er [etter gammal dansk strafferett o.a.] ligesom han selv gjorde det.

Det ein får utan å be om det, kan vere verdt dobbel takk.*

Det en får uden bøn, er dobbelt tak verd.

Det ein gjerne høyrer, trur ein snart, og tvert imot.

Det man gjerne hører tror man snart, og tvert imod.

Det ein sår i ungdommen haustar ein i alderdommen [vi håper kanskje det.]

Det man sår i ungdomen høster man i alderdomen.

Det eine eselet klør det andre (til begge søv).

Det ene asen kløer det andet, (til de sove begge.)

Det eine sverdet held det andre i slira [til avskrekking].

Det ene sverd holder det andet i skede.

Det er [kanskje subjektivt] pent som fell ein i smak.

Det er skjønt som befalder. [falder i ens smag; tiltaler; behager].

Det er alltid natt hos den sorgtunge.

Der er aldtid nat hos den bedrøvede.

Det er berre éi vond kone i verda, og kvar meiner han har ho.

Der er kun en ond kone i verden; og hver mener at han har den.

Det er best musikk når ein seier og meiner det same.

Beste musik, når man taler og mener det samme. (Syv)

Det er best å køyre på jamna veg.

Det er bedst at kjøre på den vej banet er.

Det er betre med halvt i hende enn heilt i vente.

Det er bedre halvt i hænde end helt i vente.

Det er betre med lappa klede enn naken kropp [i nord].

Bedre lappede kleder end nøgen krop.

Det er betre å eige enn å leige [- stort sett].

Bedre er at eje, end have til leje.

Det er betre å gå til hovudet enn halen.

Det er bedre at gå til hovedet end til halen.

Det er betre å køyre enn å trekke [Hesten drar vogna].

Det er bedre at kjøre end at drage. [Hesten drar vognen]

Det er betre å omvende seg seint enn aldri.

Det er bedre silde at omvende sig end aldrig.

Det er betre å springe attende enn å springe ille, betre å teie enn å tale ille.

Det er bedre at løbe tilbage, end løbe ilde, tie end tale ilde.

Det er betre å vere god enn berre å virke slik.

Det er bedre at være god, end synes så-

Det er betre å vere skjegløygd enn blind (betre med liten skade enn stor).

Det er bedre at være skæløjed end blind. (liden skade bedre end stor.)

Det er brotne [sunde] kar overalt.

Der er søndrige potter over aldt.

Det er ditt, som ingen kan ta ifrå deg.

Det er dit, som ingen kan fratage dig.

Det er drøyt [vanskeleg] å ta ku frå kulaus mann. [d.e. Det lèt seg venteleg ikkje gjere . . .

Ondt at tage ko af koløs mand.

Det er drøyt å stikke handa si i ulvekjeft. [Jamfør den norrøne forteljinga om Tyr og Fenrisulven i Gylfaginning i den yngre Edda.]

Ondt at stinge sin hånd i ulvemund.

'Ond' på dansk tyder bl.a. ondskabsfuld, ondsindet, hjerteløs, hårdhjertet, styg, led, arg, slet, ildesindet, infam, perfid, nedrig, nederdrægtig, hadefuld; fordærvelig, slem, drøj, ondartet.. Ein har å velje mellom.

'Vond' på nynorsk tyder dessutan vanskeleg (vand, ikkje lett), tung, dårleg, ring, ufyseleg, motbydeleg; (fysisk og psykisk) plagsam, pinefull, skadeleg; trist, sint, vondskapsfull, illkyndt, lei, ubehageleg, kvidesam, pinleg, brysam, rang, fæl, slem, nedrig, simpel, låk, ussel, sjofel o.a.

Eit vonde (dansk: onde), er noko som er vondt eller skadeleg; mein.

Fleire av desse avløysarorda diskar opp med enda fleire avløysarord. Ein får slå etter som ein ønsker. Det gir godt rom for varierte omsettingar av danske ordtak med 'ondt' i seg. Det kan ein godt ha i mente.

Det er dyr helse som hentast på apoteket.

Det er dyr sundhed som hentes af apoteket.

Det er dyr ære det følger skade med.

Det er dyr ære, hvormed følger skade.

Det er dårleg å ta tornen ut av foten til ein annan og sette han i sin eigen.

Det er dårligt at tage tornen af en andens fod og sætte i sin.

Det er ei dristig mus som tør å lage bol i øyret til katten.

Det er en dristig mus, der tør gjøre rede i kattens øre.

Det er ei dristig mus som tør å lage reir i øyret til katten.

Det er en dristig mus, der tør gjøre rede i kattens øre.

Det er ei fæl fromheit som er flink til å skade seg sjølv.

Det er en grum fromhed, at være god sig selv til skade.

Det er ei last å tru alle og ingen.

Det er last at tro alle og tro ingen.

Det er ei lei kjelde som ein ikkje kan sløkke tørsten ifrå.

Det er en slem kilde, man ej kan slukke tørsten af. (Syv)

Det er ei lei purke som et grisungane sine.

Det er en slem so, som æder sine grise.

Det er ei ussel lykke som ikkje har uvenn.

Det er en usel lykke, der har ingen uven.

Det er ei ussel mus som ikkje har meir enn éitt hol.

Det er en usel mus, som ikke har mer end et hull.

Det er ei vond hand som ikkje vil verje hovudet sitt.

Det er en ond hånd ej sit hoved vil verge.

Det er ei vond lyst å lyste etter nokon annans.

Det er en ond lyst at lyste efter en andens.

Det er ein dyd i særleg grad å tale lite og vel.

Det er en synderlig dyd, at tale lidt og vel.

Det er ein god hest som aldri snublar.

Det er en god hest, som aldrig snubler.

Det er ein god ven som åtvarer ein mot skade.

Det er en god ven, der varer en ad sin skade.

Det er ein god venn som overtaler oss vel til godt.*

En god ven, som nøder os til godt.

Det er ein kunst å le når det går ilt for ein sjølv.

Det er kunst at le, når det går en selv ilde. (da kan man vel bare sig for latter.)

Det er ein lat sau som ikkje vil bere ulla.*

Det er et ladt får der ej kan bære ulden. (Syv)

Det er ein vis mann som kan teie til si eiga nytte.

Det er en vis mand, som kan tie sin egen nytte.

Det er ein vond munnfull som kveler ein.

Det er en ond mundfuld, som kveler en.

Det er ein ynk om ein from blir styrt av ein ugudig.

Det er ynk at en from regeres af en ugudelig [Abr]

Det er eit dårleg bryllaup der det er berre ei brud.

Det er et skarns bryllup hvor der er kun en brud.

Det er eit herleg eksempel å bli vis av andres skade.

Det er herligt exempel at blive vis af andres skade.

Det er eit plagsamt land der ein er utan venn.

Ondt land, hvor man har ingen ven.

Det er eit stort sprang mellom å love og halde.

Der er et stort spring imellem at love og holde.

Det er fall mellom hand og munn. [Mat kan falle ned før han er i munnen, t.d.].

Der er fald mellem hånd og mund. (ɔ: der kan meget hendes.)

Det er farleg å sette eit lands velferd på sverdspissen.

Det er farligt at sætte et lands velfærd på sverdets spidse.

Det er felles gagn at ingen misbruker sitt eige.

Det er felles gavn, at ingen misbruger sit eget.

Det er flaut å drukne på tørt land (d.e. omkomme der det ingen fare er)

Det er fladt at drukne på tørt land. (ɔ: omkomme der, som ingen fare er.)

Det er fleire tjuvar enn galgar.

Der er flere tyve end galger.

Det er fleire æretjuvar enn pengetjuvar. [Ord mot bakvasking, sladder og slikt.]

Der er flere æretyve end pengetyve.

Det er for seint å dekke brønnen når barnet er drukna i han.

Det er forsilde at skyde brønden igen, når barnet har druknet.

Det er for seint å flytte tre når dei er visne.

Det er forsilde at flytte træer når de visne.

Det er for seint å lukke buret når finkane er utflogne.

Det er forsilde at lukke buret, når finkerne er udfløgne.

Det er for seint å slå vatn på oska når huset er oppbrent.

Det er forsilde at slå vand på asken, når huset er opbrændt.

Det er for seint å stenge hønsehuset når reven har ete hønsa.

Det er forsilde at stænge hønsehuset, når reven har ædt hønsene.

Det er fåfengt å sette fuglegarn så fuglane ser det.

Det er forgjeves at kaste garn for fuglenes øjne.

Det er godt med dei rokkane som kan både sno og dra [tråden].

Det er godt med de rokke, der kunne både sno og drage.

Det er godt å binde om ein heil finger. [Alternativa kan vere leie.]

Godt at binde om hel finger.

Det er godt å danse når lykka vil spele.

Det er godt at danse, når lykken vil spille.

Det er godt å gjere ting med gode reiskapar.

Det er godt at gjøre med gode rede.

Det er godt å ha godt ankerfeste.

Det er godt at have godt ankerhold.

Det er godt å ha godt reiskap, sa Tremmind, han kjemma håret til mor si med møkkagreip.

Det er godt at gjøre med gode rede, sagde Tremmind, han kæmte sin moders hår med en møghakke.

Det er godt å ha to anker.

Det er godt at have to anker.

Det er godt å kunne rå bot på skade i lagra mat.

Det er godt at have bod i binge. (ɔ: at kunne bøde skaden af det som er i bingen i forråd.)

Det er godt å svømme når ein annan held oppe hovudet.

Det er godt at svømme når en anden holder hovedet oppe.

Det er hardt å kaste ein tung stein langt av garde.

Tung sten er ond at kaste langt bort.

Det er herleg å rosast av ein berømt mann.

Det er herligt at berømmes af en berømt mand.

Det er ikkje alle helgenar [fromme] som gårtil kyrkje.

De er ej alle helgene, som gå i kirken.

Det er ikkje alle jegerar som blæs i horn.

De er ej alle jægere der blæse i horn.

Det er ikkje alle som roser deg, som elskar deg

De elske ikke alle, som rose dig.

Det er ikkje alt mjøl som er kvitt.

Det er ej aldt mel, som er hvidt. [Mod.]

Det er ikkje alt som er blir tala og skrive som lèt seg gjere.

Det lader sig ikke aldt gjøre, som tales og skrives.

Det er ikkje alt som er søtt i munnen som er godt i magen.

Det er ej aldt i mave godt, i mund er sødt.

Det er ikkje alt som har hell og framgang som er rett og anstendig for Herren.

Det er ikke alt ret og Gud tækkeligt, som har lykke og fremgang.

Det er ikkje alt stort som er godt.

Det er ej aldt godt, stort er.

Det er ikkje bakedag kvar dag.

Det er ej hver dag bagedag.

Det er ikkje borte, det ein kan finne.

Det er ikke borte, som man kan finde.

Det er ikkje gildt å blir kalla beist og ikkje vere det. [beist: her står skarn, som er fleirtydig - og blant anna tyder snavs, fæces, noksagt, asen, bæst, skælm, bandit "Du kan gjere ein skjelm urett" betyr at folk kan vere betre enn venta.]

Ondt at hede og ikke være et skarn.

Det er ikkje gull alt som glimrar.

Det er ej aldt guld, som glimrer som guld.

Det er ikkje hestebyte. Du har tatt deg make og lyt behalde maken.

Det er ej hestebytte. Du [mage] har taged, du må beholde.

Det er ikkje kvart eit treslag som duger til tresko.

Det er ej hvert slags træ, som duer til træsko.

Det er ikkje kvart svin kråka vil ri på.

Det er ej hvert svin kragen vil ride.

Det er ikkje kvart å det kjem kval til land.

Der kommer ej hvert år hval til lande.

Det er ikkje nok å stå tidleg opp; ein lyt også komme i rett tid.

Det er ej nok at stå tidlig op, men at komme i den rette tid.

Det er ikkje nødvendigvis fromt å vere betre enn dei verste.*

Det er ej fromhed at være bedre end de verste.

Det er ikkje slik stelt [fatt] med ei jente som med ein gut.

Det er ej så fat med en pige, som med en dreng.

Det er ikkje spilt, det som fell frå nasen og i munnen.

Det er ikke spildt, som falder af næsen i munden.

Det er ikkje vennskap når ein får ein forstandig venn til seg og skikkar han tilbake som ein narr.

Det er ej venskab når man får en forstandig ven til sig og skikker ham som en nar tilbage.

Det er ille skrive, det ingen kan lese.

Det er ilde skrevet, det ingen kan læse.

Det er ingen kunst å vere tolmodig i medgang.

Det er ingen kunst at være tålmodig i medgang.

Det er klo framfor bjørneskinnet. [Skal ein ha bjørneskinnet, lyt ein først drepe han, og han har kvasse klør. Det blir kanskje ikkje enkelt å få det ein vil.]

Der er klo for [foran) bjørneskindet (ɔ: det tages ej så let.)

Det er knapt for den som lager pølse av småfisk. [Fiskepølse har ikkje falle i smak hos alle så langt.]

Der er dyrtid, som man gør pølse af stint. (ɔ: moderløs, små fiske)

Det er lei fugl som skit i eige reir.

Det er en slem fugl, som besmitter sin egen rede.

Det er leie høns som et heime og legg egg andre stadar [høns gjekk fritt på gardar før].

Onde høns, som æde hjemme og legge æg andensteds. (som gjøre æg uden gårds.)

Det er leitt å ha noko og ikkje vite korleis ein bruker det rett.

Ondt at have, og ej vide at bruge det ret.

Det er leitt å heise opp vatn med splitta spann og halde hus med øydsam kvinne.

Ondt er at drage vand med brudden spand, og holde hus med ødsel kvinde.

Det er leitt å love mykje og halde lite (Leitt å vere sky utan vatn).

Ondt at love meget, og holde lidet. (Ondt at være en sky uden vand.)

Det er leitt å skjemte med ein stakkars gap.

Ondt at skemte med en dåre.

Det er leitt å støtte seg ved lutande vegg [som kan vere falleferdig].

Ondt at stydde sig ved ludende vegg.

Det er like stor kunst å vinne og behalde pengar.

Det er lige stor kunst at vinde og beholde penge.

Det er lysta på kjøt som går i skogen og bit sneglar.

Den er lysten efter kjød, som går i skoven og bider snegle.

Det er mangt som er del av kvinnfolk og som ikkje er del av mannfolk.

Der hør meget til kvindfolk, som ej til mandfolk.

Det er mogeleg å døy ung, og uråd å ikkje døy som gammal, meiner folk.*

Det er mueligt at en ung kan dø, det er umueligt at en gammel kan længe leve.

Det er mykje mat i Guds kjellar.

Der er megen mad i Guds kelder.

Det er ofte falskleik under fagert hår.

Der ligger tit falskhed under favert hår.

Det er ofte godt at ein får vite det vonde i tide.

Det er tit godt, at man får det onde at vide i tide.

Det er sein død å la gjæser trakke seg i hel.

Det er en sen død at lade gæs træde sig ihjel.

Det er skralt å søke rett hos urettferdige.

Dårligt at søge ret hos uretferdige.

Det er skurk over skurk.

Der er skalk over skalk.

Det er slik god ro å ha ein god nabo.

Det er så god en ro, at have en god nabo.

Det er somtid visdom å te seg som ein gal.

Det er visdom undertiden at anstille sig gal.

Det er stygt å fortelje alt ein høyrer, sa guten då han blei spurd kva han hadde sansa av preika.

Det er slemt at sige alt det man hører, sagde drengen, der han blev tilspurd, hvad han havde merket af prædiken.

Det er tåpeleg skipper som gløymer ankeret sitt.

Det er en tåbelig skipper som glemmer sit anker. [Fork.]

Det er uvisst med ungar frå uvorpne egg.

Af uværpede æg er uvisse unger.

Det er vanskeleg å dølje det alle veit.

Ondt at dølge det hver mand ved.

Det er vanskeleg å jage to harar ut av same buska.

Det er vanskeligt at jage 2 harer af en busk. (ɔ: fange 2 på engang.)

Det er vanskeleg å jage vekk ein kat frå ferskaste slags mjølk.

Det er vanskeligt at drive kat fra sød melk.

Det er vanskeleg å oppbevare noko ein stad som kvar har nøkkel til.

Det er ondt at forvare hvortil hver har nøgel.

Det er vel ei mindre plage å lære i ungdommen enn å vere ulærd i alderdommen.*

Det er mindre plage at lære i ungdommen, end være ulærd i alderdommen.

Det er vel kvar dag jaktedag, men ikkje kvar dag fakkedag.

Det er vel hver dag jagedag, men ikke hver dag fangedag.

Det er vond rikdom som den fattige ikkje får noko av.

Det er en ond rigdom, hvor af den fattige intet gives.

Det er vondt å gå i dans på hålke.

Det er ondt at gå i dans på hal is.

Det er vondt å lære kroken å kjenne. [krok: spiss metallbit med mothakar].Kroa er vond å lære.

Krogen er ond at lære.

Det er vondt å stampe imot piggen.

Det er ondt at stampe mod brodden.

Det fell vel ikkje tranefjør frå sporveveng.*

Der falder aldrig tranefjer af spurrevinge.

Det finst fleire galne enn dei som kastar kleda.

Der er flere galne, end de der kaste klederne.

Det finst gode råd for den pølsa som er for lang.

Der er gode råd til den pølse som er for lang.

Det finst ikkje eit så lite hår at det ikkje har skugge.

Der er intet hår så lidet, det jo har sin skygge.

Det finst også esel som går på to.

Der findes og asne på to ben.

Det finst også lærde narrar.

Der er og lærde narre.

Det følger snart meir bry med forsøming enn flid.*

Man har større besværing med forsømmelighed end flittighed.

Det følger strev med ære.

Ære har møde.

Det gamle er ikkje alltid godt, og det nye ikkje alltid vondt.

Det gamle er ej aldt got, eller det ny aldt ondt.

Det gamle menn fortel er sjeldan usant.

Gamle mænds sagn er sjælden usand.

Det gjer vondt å trampe mot piggen.

Det er ondt at stampe mod brodden.

Det gjør vondt å renne mot veggen med hovudet først.

Det gør ondt at løbe med hovedet mod veggen.

Det gode blir det ikkje gjort for mykje av.

Det gode gjøres ikke formeget.

Det gror ikkje gras på allfarveg.

Der groer ikke græs på alfare veje.

Det går dårleg til sist med drankaren.*

Det bliver til skarn på det sidste med drankeren.

Det går dårleg å mure der det verken er stein eller kalk [kalk til sementblandinga].

Ondt at mure, hvor der er hverken sten eller kalk.

Det går fort å dømme utan prov [helst: frikjenne].

Ubevist er snart dømt. (thi vare klage nok, da fandtes ej mange uskyldige.)

Det går fort å setje fyr på eit hus, men seint å sløkke.

Et hus er snart sat ild på, men sent demped.

Det går med krigen som med terningkast; det går lett annleis enn ein ville.*

Det går med krigen, som med terningekast; det falder anderledis end man vilde.

Det hjelper ikkje med lykke når ein ikkje veit å nytte ho.

Lykke hjælper ej, når man ej ved at bruge den.

Det høyrer meir til dans enn eit par skor med kork i sålen.

Der hør mere til dans end et par korkensko.

Det høyrer meir til å pløye enn å rope ho!

Der hør [alt] mere til plogen end råbe ho!

Det høyrer stor brok til stor bak.

Der hør en stor brog til en stor ars.

Det kan vere best å slå frå seg det ein ikkje kan få.*

Bedst at glemme det man ej kan få.

Det kan vere ei lita lykke som ikkje har misunnarar [så sant dei ikkje kjenner til alt].*

Det er en ringe lykke, som ikke har misundere.

Det kan vere eit lykkeleg esel som ber ein gyllen relikviebehaldar som folk neier og bukkar for [jf. ein esopsfabel].*

Et lykkeligt esel bær ofte en gylden monstrands, hvorfor man nejer og bukker.

Det kan vere mange slags vêr på éin dag.

Der kan være mange slags veder på en dag.

Det kjem ikkje regn frå alle skyer.

Alle skyer regner ikke.

Det kjem ikkje regn frå alle skyer.

Det bliver ej aldt til regn, som mulner.

Det kjøparen vinn, taper seljaren.

Det køberen vinder, taber sælgeren.

Det knippe som ein ikkje binder, er laust og fell sundt.

Det knippe er løst og falder, som ej bindes.

Det letter hjartet når munnen klagar si naud.

Det letter hjertet, når munden klager sin nød.

Det løva ikkje kan, det kan reven.

Hvad løven ikke kan, det kan reven.

Det ryk av mange strengar på lutten før ein blir meister.

Der springe mange strenge på lutten, før en bliver mester.

Det skader [kanskje ikke] å vere omhugsam [Det kjem an på kva ein er omhugsam med, og anna også].

Det skader [måske ikke] at være omhyggelig.

Det skal ei brei brok til ei stor rumpe.

Til en stor rumpe vil en vid brog.

Det skal ein stiv boge til for å skyte til månen.

Det skal være en stiv bue, der skal skyde til månen.

Det skal ein stor matpose til ei lang reise. • Til ei lang reise trengst ein stor matpose [Pose av lerret eller skinn brukt til å oppbevare og frakte mat i før i tida. Matkasse blir brukt til dette i dag.]

Til en lang rejse vil en stor madpose.

Det skal mykje til for å vere nok.

Der vil meget til nok.

Det skal også vere ein læreklud.

Der skal og være læreklud [prøveklud, klud, hvorpå man lærer at sy].

Det skal sterke bein til å bere gode gode dagar.

Der høre sterke ben til at bære gode dage.

Det skal vere grunnvoll [fundament] til bygningen.

Der må være grundvold til bygningen.

Det skjer fall frå høge stadar.

Der er fald fra høje steder.

Det som blei samla i mange hundre år, kan krigen spreie på få timar.

Hvad i mange hundrede år er samled, kan krigen i få timer adsprede.

Det som det ikkje er noko godt i, kjem ikkje noko godt ut av.

Hvor der er intet godt inde, kommer intet godt ud.

Det som er samla over lang tid, kan bli spreidd på kort tid [f.eks. som hærfang].

Længe samled kan snart adspredes.

Det som er vakkert får ein rose; det som er rett får ein rose meir.*

Det som er skjønt, skal man rose; det som er ret, skal man mere rose.

Det som kjem seint, kjem også.

Det kommer og som kommer silde.

Det som luktar ille skal ein ikkje røre om ein ikkje er nøydd.

Hvad ilde lukter, skal man utrengd ikke røre.

Det som tosken tenker, skjer sjeldan.

Det dåren tænker, sker sjælden.

Det store er ikkje alltid noko godt, men det gode er alltid noko stort.

Ikke det som er stort, er godt, men det som er godt, er stort.

Det står ikkje i sju år som står i sju dagar.

Det står ikke i 7 år som i 7 dage.

Det sømmer seg ikkje at sporvar går i tranedans.

Det sømmer sig ej at spurre gå i tranedans.

Det treet som blir ofte flytta, får ikkje bra rotfeste.

Det træ som ofte flyttes rodfæstes ej.

Det trengst styrke til å bere spott.

Ingen større styrke, end kunde bære spot.

Det veks ikkje lyng i kvar hage.

Der voxer ikke lyng (sadde, lyngtorv, grastorv) i hver have.

Det vi veit er lite i forhold til det vi ikkje veit.

Det vi vide er lidt mod det vi ikke vide.

Det ville vere kjekt å ake i slede om ein ikkje velta.

Det var lyst at age i slede, skulde man ej velte.

Det viser klokskap å styre huset sitt vel og ordlegge seg vel i eit brev.

Det udviser klogskab, at vel regere sit hus og vel stile et brev. [Fork.]

Det vonde er ikkje verre enn når det gjer seg ut for fromt.

Ondt er ej værre end når man stiller sig from.

Diktarane er dei fornemste språkmeistrane (på sine felt).

Poeterne er de fornemste sprogmestere. (i deres eget.)

Diktarar og bier gagnar og gleder.

Poeter, som bier, gavne og glæde.

Dit duer er, flyg duer til [Dei flokkar seg].

Hvor duer er, flyver duer til.

Djupe brønnar kan også bli tømde.

Dybe brønde kunde og udtømmes.

Draumar seier ein om han er vond eller god.

Drømme sige en, om han er ond eller god.

Drikk skal lette eit tungt sinn, men ikkje røve forstanden.

Drik skal forlette det tunge mod, ikke betage forstanden.

Drukken kone, usselt liv.

Drukken viv gement liv.

Dugen viser seg i gjerninga.

Dyd består i gjerning [Fork.].

Dugleik gjer bra.*

Dyd gør ædel.

Dyra lærer oss mykje (gå til mauren, du late)

Dyrene lære os meget. (du lade gak til myren).

Då tønna blei tappa, kjente dei meg, kvinne og mann. No er tønna tom og ingen att, ikkje ein gong på trappa.*.

Medens tønden rand,
Mig kjendte kvind' og mand;
Nu den ej mere kan,
Ej nogen holder stand.

Dårleg omgang fører mang ein i galgen [no: i fengsel]

Ondt selskab fører mangen i galgen.

Dårleg samvit er eit vondt gjenferd som verken gir rast eller ro.

Ond samvittighed en onder gast, som lader hverken ro eller rast.

Dårleg samvit har aldri ro.

Ond samvittighed har aldrig ro.

Dårleg samvit kan vere ein forsmak på helvete.*

Ond samvittighed er forsmag på helvede.

Dårleg samvit vekker uro og stank i hjartet.

Ond samvittighed opvekker uro og stank i hjertet. (Syv)

Dårleg styre der alle lyt alt.

Ond regering, hvor alle må aldting. [Fork.]

Dårleg å ha ein simpel som sin einaste venn.*

Ondt at have træl for eneste ven.