E

Edel i åtferd og dygd er betre enn edel av byrd.

Ædel i sæder og dyd er bedre end ædel i byrd.

Edelsteinar er små, og likevel dyrverdige.

Edelstene er små, dog dyrebare.

Eg ser heller at skoen går sund enn foten.

Jeg ser heller at skoen går sønder end foden.

Ei bie er betre enn ein heil flugesverm.

En bi er bedre end en hel sverm fluer.

Ei god kone er beste innbuet i huset.

En god hustru er beste boskab i huset.

Ei god sak får ikkje alltid ein god ende.

God sag har ej aldtid god ende.

Ei god sak og samvit er soldatens beste styrke.

En god sag og samvittighed er soldatens beste mod.

Ei god vise blir ikkje kveda for ofte [Fork.].

En god vise kvædes ikke for tidt.

Ei gås drikk somtid så mykje som ein gasse.*

En gås drikker så meget som en gasse.

Ei kvinne som seier sant har få vennar.

Sandtalen kvinde har få venner.

Ei lita sky kan også gi regn.*

Liden muln giver og regn.

Ei lita tue kan velte eit stort lass.

Liden tue velter et stort læs.

Ei lov går det med som ho blir vedtatt og handheva. [- som det er to i ho.]

Så ganger lov, som hun har tov. (a: vedtages og handheves.)

Ei pølse har to strutar.

En pølse har to strude.

Ei reise som er kort, er fort gjort.

Stakket rejse er snart endt.

Ei skjorte som viker unna lyt ein stundom gå utan.* [(Vits. - Ei skjorte som brøler, som lyttar til ein, som bønhøyrer - er også av det slaget. Prøv heller: mjuk, ikkje stiv. (jf. SAOB, Svenska Akademins Ordbok]

En skjorte Bøges må man stundum gå uden.

Ei sugge finn eikenøtt like snart som ein galte.

En so finder så snart et agerne som en galt.

Ei vakker jente ber medgifta i fjeset.

En skjøn jomfru bær hjemgivten i ansigtet.

Ei varm seng og ein lat dreng vil nødig skiljast.

Den varme seng og lade dreng ville nødigt skilles ad.

Eid og egg går fort i knas.

Ed og æg er snart brudt.

Eiden er aldri så god at han ikkje heller var usvoren.

Eden er aldrig så god, at hun var jo bedre usvoren.

Eigne feil er vanskelege å sjå.

Egne feil er onde at se.

Ein ambolt er ikkje redd for ein kraftig hammar.

Et ambolt er ej redd for en forhammer.

Ein ber inga betre bør med seg på vegen enn mykje forstand [Jf. Håvamål v. 10]

Man bær ingen bedre byrde med sig på vejen, end megen forstand.

Ein blir ikkje fakka på vegane ein ikkje kjem.

Man gribes ej på de veje, man ikke kommer.

Ein blir ikkje sjølv kvit av å sverte andre.

Man bliver derfor selv ej hvid, endog man sverter andre.

Ein blir kei av å høyre den same visa støtt.

Ingen så god vise, man jo kædes ved at høre den tidt.

Ein brenn aldri gode krukker av ubehandla leire.

Man brænder aldrig gode potter af utilgjord ler.

Ein diamant er betre enn ein møllestein. [Men til kva? Litt kjem an på storleiken også.]

En demant er bedre end en møllesten.

Ein doktor og ein bonde veit meir enn ein doktor aleine.

En dokter og en bonde vide mere end en dokter alene.

Ein dårleg fugl legg seg ikkje på egga så lenge at han klekker dei ut.

En ond fugl, som lægger sig på æggene og ej udligger dem.

Ein endrar [nyordnar] kleda, men ikkje hugen og feila.

Man forandrer klederne, men ej sindet og fejlene.

Ein er ikkje skipper av å ha sigla på eitt hav.

Han er ikke skipper, fordi han har sejled en sø.

Ein et ikkje haren før ein har fanga han.

Man æder ej haren, før man har fanged ham.

Ein et seg like mett på grovbrød som på finbrød.

Man æder sig så mæt på sort brød, som på hvidt.

Ein fangar kvinner med pengar, narrar med smiger, og harar med hundar.

Man fanger kvinder med penge, narre med ros, og harer med hunde.

Ein finn ofte fleire gamle drankarar enn gamle legar.

Man finder ofte flere gamle drankere end gamle læger.

Ein finn også rike narrar.

Man finder og rige narre.

Ein finn sunde krukker overalt. [brotne, bresta, som har gått i bitar; brostne m.v.]

Man finder søndrige potter over aldt.

Ein friar lyt halde seg vel.

En frier må holde sig vel.

Ein fyrste skal følge råde til dei som elskar han, og ikkje råda til dei han sjølv elskar [Men tenk om det er dei same!]

En fyrste skal følge deres råd, som har ham kær, og ej deres, som han har kær.

Ein får (ikkje) ku av kulaus kar.

Man får [ej]*) ko af koløs mand. [ *) indsat af udg.]

Ein får bake brød av det mjølet ein har.

Man får at bage brød af det mel man har.

Ein får bygge med dei steinane ein har.

Man får at bygge med de stene man haver.

Ein får bygge med dei steinane ein har.

Man får at bygge med de stene man har.

Ein får ikkje gifte seg med foreldra og barna sine.

Ekteskab må ej ske i op- og nedstigende linie.

Ein får pløye med dei dyra ein har.

Man får at pløge med de bedst, man har.

Ein får rose og klandre med måte [rimeleg].

Hold måde at rose og laste.

Ein får segle som ein har bør [seglevind] til.*

Man skal segle som børen blæser.

Ein gir vekk eple og pærer, men ikkje gull og grøne skogar.

Man giver æbler og pærer bort, men ikke guld og grønne skove.

Ein gneg eitkvart av bein, men ingenting av stein.

Man gnaver noget af ben, men intet af sten. • Man gnaver noget af ben, man får intet af sten.

Ein gullmynt er betre på reisa enn ti svenske rundstykke.

En rosenobel bedre på rejsen end ti svenske rundstykker.

Ein går til dører der ein er innanfor frå før.

Der går man til dørre, som inde er førre.

Ein halv kilo fjør er like tungt som ein halv kilo bly.

Et pund fjer er så tungt som et pund bly.

Ein har ikkje fred lenger enn naboen vil.

Man har ej længer fred end sin nabo vil.

Ein har ikkje livets velstand av seg sjølv [Han kjem neppe heilt av seg sjølv (Stytta ordtak)].

Man har ej livets velstand af sig selv. [Forkorta]

Ein har ikkje meir enn ein sparer.

Man har ej heller mere end man sparer.

Ein herleg utsjånad [skikkelse, figur, ytre form, skapnad, utsjånad] har stor makt. • Ei nydeleg figur gjer sterkt inntrykk.

Skjøn gestalt har stor gevalt.

Ein hund er djervast framfor si eiga dør.

Hund er djervest for sin egen dør.

Ein kan aldri forgylle avfall så vel at det ikkje luktar.

Man kan aldrig så vel forgylde skarn, at det jo lukter.

Ein kan bere pengar med seg, men ikkje hus.

Man kan bære penge men ikke hus med sig.

Ein kan både bli varma og svidd av store herrar.*

Af store herrer kan man både varmes og brændes.

Ein kan gjødsle åkeren sin for mykje også.

Man kan og gjøde sin egen ager formeget.

Éin kan hjelpe og skade eit heilt land.

En kan hjelpe og skade et helt land.

Ein kan ikkje blåse og ha mjøl i munnen på same tid.

Man kan ej blæse og have mel i munden.

Ein kan ikkje bruke same salven til alle skadar.

Man kan ikke bruge en salve til alle skader.

Ein kan ikkje gjere godt av det som ikkje duger.

Man kan ej gjøre godt af det, som intet duer.

Ein kan ikkje late pungen vidare opp enn han er.

Man kan ej lade pungen videre op end den er.

Ein kan late att for ein tjuv, men ikkje for ein løgnar.

Man kan lukke for en tyv, men ikke for en løgner.

Ein kan også kle opp ein tilhogd trestamme [o.a.]

Man kan og klede en staver op.

Ein kan også lære seg sjølv.

Man kan og lære sig selv.

Ein kan også seie sanning med ein leande munn [med eit smil].

Man kan og sige sandhed med leendes mund.

Ein kan sjå ille ut i ein vakker spegel.

Man kan og se ilde ud i et smukt spegel.

Ein kan skjemte med sine jamlikar.*

Man skal skemte med sine jevnlige.

Ein kan sløkke tørsten sin like godt ved små brønnar som ved store.

Man kan så vel slukke sin tørst ved små brønde, som ved store.

Ein kan svare på mangt med teiing.

Man kan svare til meget med tavshed.

Ein kan vanskeleg vare seg for vondt utan at ein veit kva det er, men heilt uråd er det no likevel ikkje.*

Man kan ej vare sig for ondt, uden man ved det.

Ein kan vare seg betre for ein oppriktig fiende enn ein falsk venn.

Man kan bedre vare sig for en opriktig fiende, end en falsk ven. (Syv)

Ein kastar ikkje vekk barnet fordi det er ureint.

Man kaster ikke barnet bort for det er urent.

Ein kjedar seg når ein stadig får høyre den same visa.

Man kædes ved altid at høre den samme vise.

Ein kjem fram om ein køyrer med stutar også. • Ein kjem fram med oksekjerre også.*

Man kommer og frem, som ager med stude.

Ein kjem ofte betre fram med halvtom pung enn full pung.

Man kommer tit bedre frem med en halvtom, end fuld pung.

Ein kjenner fuglen på fjøra og feiaren på kleda [dels].

Man kjender fuglen på fejrene, og personen af klederne.

Ein koker like godt i små gryter som i store.

Man koger så vel i små som store gryder.

Ein køyrer ikkje ille om ein kan snu.

Han ager ikke ilde, som vende kan.

Ein lager ofte ris til eiga rumpe.

Man gør tit lime (ris) til sin egen rumpe.

Ein lege lækjer ikkje alle sår.

En læge helbreder ikke alle sår.

Ein liten hund jagar villsvinet, han også.

Liden hund jager og vildbassen [villsvinet].

Ein liten mann er ikkje eit piggsvin av den grunn.

En liden mand er derfor ikke et pindsvin.

Ein lortete fole kan bli ein hest.

En klatted fole kan blive en hest. [Fork.]

Ein lyt frykte sjukehus og fengsel.

Man må frykte for sygehus og fængselshus. [Fork.]

Ein og annan ål slepp vekk for ein god fiskar også.*

Der slipper og en ål bort for en god fisker (Syv).

Ein pløyer med dei oksane ein har.

Man pløjer med de øxne man har.

Ein ser mang ein som verkar feit, og så er han oppsvulma.

Man ser mangen være fed, og da er han opsvullen.

Ein ser på reiret kva slags fuglar som bygger det.

Man ser på reden hvad fugl der bygger indenfor.

Ein setter mark på kroken; elles er det vanskeleg å få fisk.*

Man sætter mading på krogen, ellers fanges ej fiske.

Ein setter ofte nye strengar på ei gammal fele [fiolin].

Man sætter ofte ny strenge på en gammel gige.

Ein skabbete sau skjemmer ein heil flokk, eit rote eple skjemmer ti gode.

Et skabbed får forderver en hel flok, et roddet eble ti gode.

Ein skabbete sau skjemmer heile flokken [skabb er ein smittsam sjukdom].

Et skabbed får forderver den hele hjord.

Ein skal (stå og) gape lenge før ei steikt due flyg inn i munnen på ein.

Man skal stå og længe gabe, før en stegt due fluer en i munden. • Man skal længe stå og gabe, før en stegt due kommer flyvendes i munden.

Ein skal akte og ære den ein har gagn av.

Man skal ære og agte den man har gavn af. (Syv)

Ein skal aldri grave opp gull der det ikkje er noko.

Man skal aldrig guld opgrave, hvor intet er kommet ned.

Ein skal alltid vente det beste og det verste -* [- ved å førebu seg på begge delar så det beste kan skje lettare og det verste helst ikkje. Det er gild realisme.]

Man skal aldtid håbes til det beste og vente det onde.

Ein skal dit ein skal døy.

Man skal did, som man skal dø.

Ein skal dyrke jorda slik at ein ikkje gløymer å dyrke [kultivere] seg sjølv.

Man skal så dyrke jorden, at man ej glemmer at dyrke sig selv.

Ein skal ete seg mett og ikkje sjuk.

Man skal æde sig mæt og ej syg.

Ein skal fare som ein er før til. [d.e. som ein greier eller kan, er skikka til, i stand til, dugande til; sterk nok til, sprek til]

Man skal fare som man er før.

Ein skal fø og ikkje feite seg.

Man skal føde og ej fede sig.

Ein skal følge skikkane i landet eller flykte derifrå. • Skikk følge eller land fly.

Man skal sæd følge eller land fly.

Ein skal først tenke gjennom, og så godt begynne.*

Man skal først besinde, og så straks begynde.

Ein skal gå lenge bak ei villgås før ein finn ei strutsefjør.

Man skal længe gå bag en vildgås før man finder en struds fejr.

Ein skal ha ein tæreslant, æreslant og naudslant. [Her står 'penning', dvs. mynt. Penning som mynteining blei brukt i Danmark frå Mellomalderen til 1602.]

Man skal have en tære, ære- og nødpenning.

Ein skal høyre mykje før øyra fell av.

Man skal meget høre før ørene falde af.

Ein skal ikkje be usømmeleg.

Man skal ikke bede usømmeligt.

Ein skal ikkje ha ein hund til uvenn om ein kan unngå det. [Forakt ikkje ein lite tess fiende.]

Man skal ej have en hund til uven, om det kan undværes. (Foragt ej en ringe fiende.)

Ein skal ikkje ha to tunger i ein munn.

Man skal ej have to tunger i en mund.

Ein skal ikkje hogge av hovudet fordi det er luset og skurvete.

Man skal ej hugge hovedet af, for det er luset og skurvet.

Ein skal ikkje la vere å så fordi fuglane et av såkorna.

Man skal ej lade være at så, for fugl æder af sæden.

Ein skal ikkje skode hunden på håra.

Man kan ikke agte hunden efter håret.

Ein skal ikkje sove med møyar.

Du skal ej sove med jomfruer. (ɔ: sky letferdighed.) [Fork.]

Ein skal ikkje vere dommar i si eiga sak [Rettspraksis.]

Man må ej være dommer i sin egen sag.

Ein skal ingenting forsverje [nekte å tru].

Man skal ingen ting forsverge.

Ein skal kinne til ein får smør.

Man skal kærne til man får smør.

Ein skal kjenna kona som har laga pølsa ein et. [Godt råd. Det var og er så mangt i pølsene, så som hestekjøt, og det er ikkje det verste.]

Man skal kjende konen hvis pølse man æder.

Ein skal kjerne til ein får smør.

Man skal kjerne til man får smør.

Ein skal lukke døra slik at ein kan late ho opp att.

Man skal så lukke dørren, at man kan lade den op igen.

Ein skal mjølke kua og ikkje slå ho i panna så ho døyr.

Man skal malke koen, og ej slå hende for panden.

Ein skal også vite kven det er ein fortel draumen sin til.

Man skal og vide hvem man tæller sin drøm for.

Ein skal refse eit barn så det ikkje skal bli verre • - for at det ikkje skal bli verre.

Man skal revse et barn, at det bliver ikke værre. [Fork.]

Ein skal sjå nøye over mora før ein tar dottera. [Åtferd, utsjånad, haldningar, dugleikar er til dels frå mor. Derfor, i grove trekk.]

Sku moderen vel, som vil have dotteren.

Ein skal sjå over ei jente ved eit deigtrau og ikkje i springdans.

Man skal skue en pige i et tru dej og ej i springedands.

Ein skal skille seg av med det ein har vondt av.

Man skal skille sig af med det man har ondt af.

Ein skal spinne tråd etter kva trådslaget toler.

Man skal spinde tov efter tovets evne.

Ein skal stemme strengane så dei kling høveleg saman.

Man skal stemme strengene, at de lyvde tilsammen.

Ein skal tenke lenge over det som eingong lyt gjerast.

Det skal længe betænkes, som engang skal gjøres.

Ein skal tilpasse seg den stubben ein har ly av. [eller feire]

Man skal fire den stub, man har ly af.

Ein skal vere klok når skjebna er arg.

Man skal være klog når lykken er vred.

Ein skal vere på jorda om ho så brenn under ein.

Man skal være på jorden, om hun end brændde under en.

Ein skal verje den handa ein ikkje vil bli av med.

Man skal verge for den hånd, man vil ikke være af med.

Ein skal verken hylle eller klandre seg sjølv.

Man skal hverken love eller laste sig selv.

Ein skal verken tru, tale eller dømme forhasta.

Tro, tal og døm ej forhastigt.

Ein skjult skatt og taus visdom kan vere god hjelp.*

En skjult skat og tavd visdom, er ingen [låke] nyttig.

Ein skoghatar trivst ikkje gjerne.

En skovhader trives ej gjerne.

Ein slik vert, ein slik gjest. • Som verten er, så er gjesten.

Sådan vert sådan gæst.

Ein spiker er av dårleg jern, og likevel kan mykje godt bli bevart med han.

Et søm er ringe jern, dog kan dermed meget godt bevares.

Ein stor mann kan komme frå ei lita hytte.

Der kan udgå en stor mand af en liden hytte.

Ein sår ikkje for fuglane, sjølv om dei nyt godt av det.

Man sår ikke til fugle, dog nyde de deraf.

Ein takklaus gauk drep den vesle fuglen som før han.

En utaknemmelig gøg dræber den lille fugl, som føder ham. (Syv)

Ein tar hatten av for kleda meir enn for personen.

Man tager mere hatten af for klederne end for personen.

Ein tener heller i gullenker enn jernlenker.

Man tjener heller i guld- end jernkeder.

Éin times forsøming gjer ofte skade for eit år, ja, for heile livet vårt.

En time forsømmed gør tit et gandske år skade, ja ald vor livs tid.

Ein treng hell for å stele egg frå skjora utan å bli avslørt.

Der hør lykke til, at stjele æg fra skaden, at man ej røbes.

Ein trur auga meir enn øyra.

Man troer mere øjnene end ørene.

Ein trår etter mange fuglar for fjøra og ikkje for kjøtet.

Man trakter mange fugle efter for fejrene og ikke for kjødet.

Ein ung friar lyt halde seg i god stand.

En ung frier må holde sig vel.

Ein vakker dag har også ein kveld; vakre blomster visnar.

En skjøn dag har og en aften, et skjønt blomster visner.

Ein vil gjerne over gjerdet der det er lågast.

Man vil gjerne over gerdet, som det er lavest.

> Ein vil ha ei og ein annan ei anna; derfor får mange jenter mann.*

En vil have en, dende en anden; derfor blive alle møer mandede.

Ein vrang hest et like mykje som ein god hest.*

En ond hest æder så meget som en god.

Ein ærar ofte dei som ikkje var verdt det.

Man ærer tit dem, som vare det ikke værd.

Einleg mann (gjer) ærleg gjerning.

Enlig mand gør ærlig gjerning.

Eit beist av ein hest et like mykje som ein god ein.

En skarns hest æder så meget som en god.

Eit esel med pengar maktar mykje.

Et esel med penge formår meget.

Eit godt tre ber frukt enda om ein slår det med

Et godt træ bær dog frukt, om man end slår med træer og stene deri.

Eit halvt brød er betre enn ingenting.

Bedre halvt brød end intet.

Eit menneske blir ikkje alle stadar akta likt.

Et menneske agtes ej aldesteds lige. [Fork.]

Eit menneske går like langt på ein dag som ein snigel på hundre år.

Så langt går et menneske en dag, som en snegel i 100 år.

Eitt er å love, eit anna å halde.

Et er at love, et andet at holde.

Eitt vitne er somtid betre enn ikkje noko.

Et vidne undertiden bedre end intet.

Eld testar gull, og nød testar kor trufaste vennar ein har.

Ild prøver guld og nød vennehuld.

Elsk utan pengar varer ikkje lenge.

Elskov uden penge varer ikke længe.

En skal også vere klokleg mistruen (skeptisk).

Man skal og være klogeligen vantro.

Enda om bukken er ute av huset, er likevel stanken der.

Er end bukken af huset, så er dog stanken der.

Enno kjem den dagen då kua treng rumpa si.

End kommer den dag, at koen har sin hale behov.

Eplet fell ikkje langt frå trerota.

Æblet falder ikke langt fra roden.

Er eiga grue arm, er ho likevel varm.

Er egen arne arm, så er han dog varm. [Får vi håpe].

Er herberget ille, tviler ein på verten [tviler på kvaliteten til eigaren av det fæle].

Er herberget slemt, da tviles om verten. (Var dig for den naturen har tegned.)

Er lykka god, då vakt deg mest; er eplet modent, fell det dernest.

Er lykken god, da frykt dig mest, er eblet mod, er faldet nest.

Er sekken for full, kan ein ikkje binde han igjen.

Er sekken for fuld, kan man ej binde.

Et fisken mens han er frisk, og gift vekk dotter di mens ho er ung.

Æd fisken men han er frisk, og givt din datter men hun er ung.

Et pølsa mens ho er varm.

Æd pølsen men hun er varm.

Etter ein har gjort det ille, kjem rådet altfor seint.

Efter man har gjord det ilde, kommer rådet alt for silde.

Etter gjerninga finn også narren gode råd (først då ser han kva som skulle vore gjort).

Efter gjerningen finder og narren gode råd, (da ser han først, hvad der skulde været gjort.)

Etter gjerninga ser ein korleis rådet har feila eller komme til kort.*

Efter gjerningen ser man hvorudi rådet har fejled.

Etter stor velgjerning kjem ofte stor utakk.

På stor velgjerning følger tit stor utak.