F

Fagert fjes har [dekker] ofte leie laster.

Favert ansigt har tit slemme laster.

Fagre ord frydar ein tosk.

Fagre ord fryde en dåre.

Falsk ros er spott.

Falsk ros er spot.

Fanden og fluger er vanskelege å bli kvitt.

Fanden og fluer er onde at blive af med.

Fanden veit ikkje alt.

Fanden ved ej alt.

Farga venleik varer ikkje lenge.

Farved skiønhed varer ej længe.

Fattig mann er òg mann.

Ringe mand er og mand.

Fattig mann har berre éi lykke, og den er tynn.

Fattig mand har kun en lykke, den er tynd.

Fattig mann har ikkje mange misunnarar.

Fattig mand har ikke mange misundere. (Syv selv)

Fattig mann har ikkje mange misunnarar.

Fattig mand har ikke mange misundere. (Syv selv)

Fattigdom er ikkje noko lyte (om ein ikkje sjølv er årsak til det ved å vere lat og sløsen)

Fattigdom er ingen lyde (uden man selv er årsag dertil ved ladhed og overdådighed.)

Fattigdom lærer ein kunstar og visdom.

Fattigdom lærer kunst og visdom.

Fattigdom lærer kunst og visdom.

Fattigdom lærer kunst og visdom.

Fattige frendar får liten heider.

Fattige frender få liden heder.

Fattige frendar får liten heider.

Fattige frender få liden heder.

Felles naud gjer vennar av uvennar.

Felles nød gør venner af uvenner.

Fint glas brest snart.

Fint glas brester snart.

Fisken har det godt; han drikk når han vil.

Fisken har godt, han drikker når han vil.

Fisken har det godt; han drikk når han vil.

Fisken har godt, han drikker når han vil.

Fleire blir drepne av mat og drikke enn av sverd.

Flere dræbes af mad og drik end sværd.

Fleire blir drepne av mat og drikke enn av sverd.

Flere dræbes af mad og drik end sværd.

Fleire døyr av fyll enn av sverd.

Flere dø ved fylderi end ved sverd.

Flest røyster gjeld mest.

Fleste stemmer gelde mest.

Flyg ikkje før du får vengar.

Flyv ikke før du får vinger.

Folk som stinkar har ofte krydder som luktar godt.

Stinkende folk have tit velluktende kryder.

Folk trur mykje; somt løgn og somt sant.

Man troer meget, somt for løgn, somt for sanden.

For ei god natts skuld får ein så mang ein vond dag.

For en god nats skyld får man så mangen ond dag.

For ein nagles skuld mister ein ein hestesko, for ein hesteskos skuld ein hest, og for ein hest ein kar. [Hesten styrtar.]

For et søms skyld, mister man en sko, for en sko skyld en hest, og for en hest en karl.

For ein vond mann lyt ofte mange li.

For en ond mand må tit mange lide.

For ein vond mann lyt ofte mange lide.

For en ond mand må tit mange lide.

For god tru om andre rei av garde med hesten min.

Godtro red min hest bort.

For mykje flid er ikkje gagnleg.

Formegen flid er ej gavnlig.

For mykje jakt er ei blodtørstig lyst.

Formegen jagen er en blodtørstig lyst.

For sorg hjelper ingen strengeleik.

For [akutt] sorg hjelper ingen strengeleg.

For tilslørt sak er det inga lov å dømme etter.*

Ingen skal give lov for mumme sag.

Forbund mellom ulike blir sjeldan godt for alle partar.

Iblant ulige bliver ej længe lige forbund.

Fornemme folk er menneske, dei også; dei fell og fer vill.

Fornemme folk er og mennesker; de falde og fare vild.

Forsømming av høve er eit bra [sikkert] teikn på dumskap.

Legligheds forsømmelse er vist tegn tili dårskab.

Fortvilt mann gjer dristig gjerning.

Fortvilet mand gør dristig gjerning.

Fortørna tenar [tenar som er gjort svært arg] blir ofte den verste fienden.

Fortørned tjener bliver tit største fiende.

Framleis veks den den vesle grisen opp med skarp tann i kjeften.

End vokser op den liden gris, med skarpen tand i munde.

Freden nærar, krigen tærar.

Freden nærer, krigen tærer.

Freden nærer, krigen tærer.

Freden nærer, krigen tærer.

Fremmende klede, fremmende plager.

Fremmede kleder, fremmede plager. [Fork.]

Frende er frende verst, sa reven om dei raude hundane.

Frende er frende verst, sagde reven om de røde hunde.

Fridom er ikkje (til gagn) for alle.

Frihed er ej hver mand (gavnlig)

Fridom er ikkje gagnleg for einkvar.

Frihed er ej hver mand gavnlig.

Friske blomar er betre enn dei visne.

Friske blomster er bedre end de visne.

Friske blomster er betre enn dei visne [om dei friske ikkje er avskorne.].

Friske blomster er bedre end de visne.

Fritt folk, fritt snakk.

Frit folk, fri snak.

Fritt folk, fritt snakk.

Frit folk, fri snak.

Fromme er det godt å handle med.

Fromt folk er godt at handle med.

Fromt folk er godt å handle med.

Fromt folk er godt at handle med.

Frukta smaker av treet, vinen av vinfatet.

Frugten smager af træet, vinen af fadet.

Frykt er vondt samvets stallbror [kamerat].

Frykt er ond samvittigheds ståldbroder.

Frykt for galgen har berga mang ein frå han.

Frykt for galgen, har fried mangen derfra.

Frykt hindrar ofte gode råd.

Frykt hindrer tit gode råd.

Frå eit lite frø kjem eit digert tre.

Af en liden kærne bliver et stort træ.

Frå feite steikar dryp det feite dropar.

Af de fede stege drypper de fede dråber.

Frå klare brønnar kjem klart vatn.

Af klare brønde klart vand.

Frå liten gneiste kjem stor brann [eld, flamme, bål, o.a.].

Af liden gnist en stor ild.

Frå vonde får ein vente vondt.

Af onde må man vente ondt.

Fuglen kan vel synge, men det skal forstand til tale.

Fuglen kan vel sjunge, men der skal forstand til talen.

Full mange føder ikkje subtil [fin, motsett grov] tanke.

Fuld mave føder ej subtil tanke.

Fyrsten skal vere forstandig eller bruke forstandige råd (t.d. samråd, rådslagingar).

Fyrsten skal være forstandig eller bruge forstandige råd.

Før ein katt til det ytste havet; han seier likevel berre mjau, mjau.

Før en kat til yderst' hav, han dog råber kun mjav mjav.

Før eit svin til [elva] Rhin og attende, og det er framleis [likevel] eit svin.

Før et svin til Rin og tilbage igen, det er endda et svin.

Før starten, tenk på enden.

For begyndelsen tænk på enden.

Føredøme er den beste leksa for unge.

Exempler er den beste legse for ungdommen.

Føredøme forfører mang ein.

Exempler forfører mangen mand. Først heit, sidan lunken, til sist kald.

Først hidsig, siden lunken, sidst kold.

Først når kua har mista halen, kjenner ho kva han var nyttig til.

Når koen har mist rumpen, kjender hun først hvortil hun var nyttig.

Først når vogna er velta, ser ein det var feil køyrt.

Når vognen er omkuld, ser man først at der er ej ret kjørd.

Først samle seg og tenke etter, dernest sminke seg.*

Først tenke gjennom, dernest starte. [Alternativ: Først samle seg; samle tankane; tenke (nøye) igjennom; tenke etter; innstille seg (på); - o.a.], dernest ta til.

Først besinde, dernest begynde. [Besinde = besinde sig: overveje grundigt; tænke efter; samle sig; samle tankerne (om); indstille sig på; o.a.]

Få er fagre av at dei sminkar seg.

Få er fagre, af det de sminke sig.

Få fortel kva ein umyndig treng. (eller "Få talar den umyndiges sak" osv..)

Fåe tale den umyndiges tad. (thørf - treng). Få har lykke, alle har dauden.

Få have lykke, alle have døden.

Fåfengt høp gjer narren stolt.

Forgeves håb gør narren stolt.

Fåfengt håp gjer narren stolt.

Forgeves håb gør narren stolt.

Fåkunne gjer dumdristig.

Uvid gør dumdristig.