G

Gaman og alvor skal blandast bra.*

Der skal blandes gammen med alvor.

Gamle gror nedetter som kalverumper.

Gamle folk groe ned ad som kalverumper.

Gamle revar er vanskelege å fange.

Gamle reve er onde at fange.

Gamle støvlar treng mykje smurning.

Gamle støvle vil have megen smørie.

Gammal er ære verdt, men ut frå korleis han har levd.

Gammel er ære værd, dog som han har levet til.

Gammal jomfru er betre enn ung hore.

Bedre er gammel mø end ung hore.

Gammal og vis er dobbel ære verdt.

Gammel og vis er dobbelt ære værd.

Gammal skade og gammalt misbruk skal ein heller bere enn gjere verre med utidig kur.

Gammel skade og gammel misbrug skal man mere lide end med utidig lægedom gjørre værre.

Gammalt tre bøyer ein ikkje lett.

Gammelt træ lader sig ej vel bøje.

Gammalt tre gir god eld (Om eldre mann også)

Gammelt træ giver god ild. (Om vinteren falde bladene af og toppen er hvid af rimfrost, men stammen er dog frisk. Om eldre mann også)

Gapen lærer lite.

Dåren lærer lidet. [Fork.]

Gi grisen når han gryntar og barnet når det græt, så får du fæl gris og fagert barn.

Giv gris når han grynter og barn når det græder, så får du ful gris og favert barn.

Gi han to koner (d.e. straff han).

Giv ham 2 koner. (ɔ: straf ham).

Gi ikkje i fleng [på slump og i massevis], men med omhug.

Giv ej i fleng, men med betænksomhed.

Gi meg alt du har, sa soldaten, så skal ikkje ta noko frå deg.

Giv mig alt det du har, sagde soldaten, så vil jeg intet tage fra dig.

Gi slik i dag at du også (gjerne) kan gi i morgon.

Giv så i dag, at du og [gerne] kan give i morgen.

Giftemål er lett, men hushald er tungt.

Giftermål er let, men husholding er tung.

Giftemål mellom ulike [ikkje likeverdige] skadar ikkje alltid.

Uligt givtermål skader ej altid.

Gir ein meir ære til nokon enn vedkommande er vedt, er det spott og bedrag.

Gjør man nogen mere ære, end han er værd, da er det spot og bedrageri.

Gis grynter som gammalt svin gryntar føre.

Så grynter gris, som gammelt svin for.

Gjer det som er rett, og ikkje som du får.

Gjør hvad ret er, og ikke som du må.

Gjer først reint framfor eiga dør. [Fei først framfor eiga dør.]

Gør først rent for din egen dør. Gjer først reint framfor eiga dør.

Gør først rent for din egen dør.

Gjerninga priser meisteren [handverksmeisteren o.a.]

Gjerningen prjser mesteren.

Gjerrigknarken gjer seg sjølv vondt.

Gjerig volder sig selv sit onde.

Gjerrigskap er sjelas snare.

Gjerighed er sjelens snare.

Gjesten med pengar i pungen er verten kjær.

Gæsten er verten kær, men penge i pungen er.

Gledestunda er kort; nytt ho derfor.

Glædetimen er stakket, brug den derfor.

Gløym ikkje å binde att sekken mens det er råd.

Glem ej at binde for sekken; nu er det tid.

God diett gjer fager og nett.

God diet gør favr og net.

God drikk blir forderva i ein badestamp.*

God drik forderves i et siddet kar.

God forstand liker god bruk.

God forstand vil have god brug.

God gjerning liker god tid.

God gjerning vil have tid.

God hjelp gjer børa lett.

God hjælp gør byrden let.

God leiar gjer gode medfølgarar [gode følger].

God anfører gør gode medfølgere.

God leiar gjer gode medfølgarar.

God anfører gør gode medfølgere.

God lykke er betre enn høg byrd [av høg ætt].

Bedre er god lykke end høj byrd.

God reiskap gjer arbeid lett.

Godt redskab gør let arbede.

God ryttar blir ikkje lett øm bak.

God rytter bliver ikke gjerne øm bag.

God vin snakkar latin dårleg.

God vin taler ond latin.

God vin treng ikkje mykje reklame.* • God vin sel nesten seg sjølv.

God vin behøver ingen udhengd krands.

God øving gjer kunsten lett.*

Øvelse gør kunsten let.

Gode barn er det ikkje for mange av.

Gode arbejdere sjælden rige. (thi de tit drikke fortjenesten op.)

Gode barn er ikkje for mange.

Gode børn er ej for mange.

Gode barn er ikkje for mange.

Gode børn er ej for mange.

Gode dagar kostar pengar.

Gode dage koste penge.

Gode lover er som kua som gir mykje mjølk, men sparkar vekk melkebøtta.

Gode lover, som ej holdes, er som koen, der malker vel, men spilder melken.

Gode råd er stundom dyre.

Gode råd er stundum dyre.

Gode råd etter gjerninga er gjort, er som regn etter innhaustinga, og som legemiddel når ein er daud.

Gode råd efter gjerningen er som regn efter høsten, og lægedom når en er død.

Gode råd hjelper ikkje mot ulykka når dei ikkje blir følgde.

Gode råd hjelpe intet mod ulykken, når de ikke følges.

Gode råd til sindige blir kanskje ikkje vekkskusla.*

Ubesindighed er gode råds forgivt.

Gods er manns gaman. [hugnad, glede m.m.]

Gods er mands gammen.

Gods er fleirtydig: stor, herskapeleg jordeigedom; herregard, krongods; eigedom, lausøyre, eigneluter, materielle ting; varer for transport og anna. Gods kan også vere "åndeligt materiale" som i tankegods eller normer. Og "felles gods" omfattar kulturelle verdiar, normer eller haldningar som blir delt av ei gruppe menneske - jf. kulturarv. — 'Godset' kan også tyde pungen, skrotum. Så det kjem an på kva ein meiner med ordet. Fleire tydingar kan passe, og den eine tydinga utelèt heller ikkje andre.

Gods fører til frendetretter.

Gods volder frændetretter.

Gods gir mot, mot gir overmot, og overmot er sjeldan godt. [Det kan gå tilbake til 'mannsgodset', inkludert det mannlege kjønnshormonet testosteron)

Gods gør mod, mod gør overmod, overmod sjælden god.

Godt blir først sakna når det er borte.

Godt savnes først, når det er borte.

Godt blir ikkje gjort for ofte.

Godt gjøres ikke fortidt.

Godt folk er godt å ha med å gjere.

Godt folk er godt at gjøre med.

Godt for helsa: Tidleg i seng og tidleg opp. [Det skal vere måte på det, og så stemmer det med ulike forskingsfunn.]

Tidlig sov, stat årle op, det giver dig en sunder krop.

Godt handverk blir lett likt [bore fram; vist fram; halde oppe]

Godt håndverk let bæres.

Godt lag gjer kort dag.

Godt lav gør kort dav (thi da løber tiden bort).

Godt rykte kan ofte bli spilt [øydelagt; tilsøla] av ein liten mistanke.

Godt rykte kan tit spildes af en ringe mistanke.

Godt som gull er, er kaka betre.

Godt er guld, dog er kagen bedre.

Godt å ha reint mjøl i posen.

Godt at have rent brød i sin pose.

Godt å ha vennar når ein ikkje kostar på dei noko [ikkje bruker pengar på dei].

Godt at have gode venner, når man intet koster på dem. (Syv)

Godt å ro under fulle segl.

Godt at ro under fuldt segl.

Godt å rådgi når ingen treng det.

Godt at råde, når ingen trænger.

Godt å sitje ved roret når sjøen er still.

Godt at sidde ved styret [roret] i stille vand.

Godt å skylle (vaske) seg i reint vatn.

Godt er sig i rent vand at skylle (tvette).

Godt å vere av "god ull".*

Godt at være af godt tov. (ɔ: uld.)

Godt å vere krigsmann heime.

Godt at være krigsmand hjemme.

Godt å vere utan lyte.

Godt at være uden lyde.

Grisar gryntar som [etter] dei gamle svina.

Så grynter grise som gamle svin.

Grovkake er betre enn ingenting å smake.

Bedre grov kage end intet smage.

Grufulle synder, grufulle straffer.

Gruelige synder, gruelige straffer.

Grå hår er eit sikkert teikn på aldring, men ikkje på forstand.

Grå hår er vist tegn til alderdom, men ej til forstand.

Grå hår er teikn på alderdom, men ikkje på forstand.

Grå hår er vist tegn til alderdom, men ej til forstand.

Gråtande barn gir syngande amme.

Grædende barn gør sjungende amme.

Gud bevare oss frå sterk drikk (som ein druknar i).

Gud bevar os fra sterk drik (hvor i man drukner), [Fork.]

Gud hjelpe dei stakkars sauane når ulven er dommar.

Gud bedre de arme får, når ulven er dommer.

Gudskjelov for den gode varmen, sa kona då huset brann ned for.

Gud ske lov for denne gode varme, sagde kærlingen, der huset brænde.

Gå inn for å leve godt når du er ung, og å dø godt når du blir gammal.

I ungdommen beflit dig at leve vel, i alderdommen at dø vel.

Gå varleg, tær sparleg, for dauden kjem snarleg.

Vandre varlig, og tær sparlig; døden kommer snarlig. [Fork.]