I

I ein fri stad finst frie tunger [dei kan tale fritt].

I en fri stad er fri tunger.

I eit stygt hus bur det stundom ein vakker vert.

I et slemt hus bor undertiden en smuk vert.

I klart vatn vaker fisk; i vin vaker dauden.

Fisken vil spille i det klare vandet levende, i vinen død.

I krig lir rettferd nød.

I krig lider retferdighed nød.

I lystig lag misfer somme seg.

I lystighed sker tit forselse.

I medgang lyt ein tenke på motgang [som kan komme deretter, så ein kan førebu seg best råd, og verje seg flott].

I medgang tænk på modgang.

I omgjenge får ein halde seg til sin like.*

I omgængelse skal man holde sig til sin lige. [Fork.]

I reiret er det vel lettast å fakke fuglen.

Bedst at søge fuglen i reden.

I same båt, i same fare.

I samme skib, i samme fare.

I slike vatn får ein slike fiskar.

I sådane vand fanger man sådanne fiske.

I stilt vér er alle gode sjøfolk.

I stille vejr er alle gode sømænd.

I stilt vatn svømmer storfisk.

I stille vand gå store fiske.

I store jur er det ofte lite mjølk, og like eins med store løfter.

I store yver er ofte lidt melk, så og i store løvter.

I tyst [stilt] vatn er dei verste ormane.

Udi tyst vand er verste orme.

I veldig kval er ein ofte rådvill.

I vånde er man tit rådvjld.

Ikkje alle som vender ryggen til, flyktar sin veg.

De fly ej alle, som vende rygg.

Ikkje før ligg store skip på land, så går dei små frå strand til strand. *[F.eks.]

Først store skib ligge på lande, da gange de små i strande.

Ikkje lett [fælt, pinleg] å plukke hår av den skalla.

Ondt er at plukke hår af den skallede.

Ikkje noko dyr er så ringt at det ikkje med sin like vil springe.

Intet dyr er så ringe, det vil jo med sin lige springe.

Ikkje noko er edlare enn tida, og ikkje noko blir mindre akta.

Intet ædlere end tiden, og intet agtes ringere.

Ikkje noko handverk lønner ein verre enn å stele; mange blir jo hengt alt i læretida.

Intet handverk lønner værre end tyvehandverket; thi mangen bliver endog i sine læreår hengd op.

Ikkje noko tre er så fagert at det ikkje rotnar til slutt.

Intet træ så favrt, det jo forfulner [favini] omsider. Ikkje svar er likevel svar [om talande teiing; jf. også neste ordtak].

Intet svar er dog et svar.

Ikkje svar er også svar.

Intet svar er og svar.

Ille klipt hovud er to menns skam [den skamklipte og klipparen si].

Ilde skåred hoved er to mænds skam.

Ille strir hovudlaus hær [hær utan førar].

Ilde strider hovedløs hær.

Inben blir godt mett av snakk aleine.

Ingen vil mættes med snak. [Fork.]

Inga retteleg sæle han ende.

Ingen ret lyksalighed har ende.

Ingen anser store ord med lita makt mykje.

På store ord og liden magt, ej nogen dert vil give agt. Ingen blir for tidleg from.

Ingen bliver fortilig from.

Ingen blir gripen på vegane han ikkje kjem.

Der gribes ingen på de veje, han ikke kommer.

Ingen er født meister.

Der er ingen mester fød.

Ingen er god kvinnevenn utan å vere sine pengars uvenn.

Ingen er god kvindeven, uden han er sine penges uven.

Ingen er så vis at han ikkje treng råd og åtvaring.

Ingen så vis, at han jo behøver råd og advarsel.

Ingen får drepe seg til arv.

Ingen må dræbe sig arv til.

Ingen får sko seg på andres skade utan lovfolk og legar [og alle andre som tener pengar på slikt - legemiddelfirma, sjukehustilsette, apotekarar, terapeutar, konsulentar, osv., osv. Så ein skal berre ikkje tru dette].

Ingen må berige sig med andres skade uden lovkjøn og læge.

Ingen høyrer og kjenner den fattige.

Den fattig' ingen hør og kjender.

Ingen kan vakte seg for det vonde utan kjennskap til det.

Ingen kan vare sig for det onde, uden man kjender det.

Ingen kan vere alle til lags.

Ingen kan være alle til måde.

Ingen kjenner så godt kor skoen klemmer, som den som har han på.

Ingen føler så vel, hvor skoen trykker, som den der har ham på.

Ingen klagarar, ingen dommarar.

Ingen klagere, ingen dommere.

Ingen skal kjøpe seg kvinne med annan manns pengar.

Ingen skal sig kvinde kjøbe med anden mands penge.

Ingen skulle ta seg kone utan at han kan fø to: kone og barn.

Ingen tage hustru uden han kan føde to, kone og barn.

Ingen som har fordel, skal gi han opp lett.

Ingen som er i sin fordel, skal lettelig give sig deraf.

Ingen syter for vogga før barnet blir født.

Ingen sørger for vuggen før barnet bliver fød.

Ingen søv seg til siger utan i sovekonkurransar og i alle tilfella ein vaknar utkvilt med gode løysingar.*

Ingen sover sig sejervinding til. [Unntak: sovekonkurransar]

Ingen veit kva som er i sekken før ein opnar han.

Ingen ved hvad i sekken er, førend han bliver opløst.

Ingenting kjem av ingenting.

Intet bliver af intet.