M

Makt framkallar urett.

Magt gør uret.

Makt og mot vil ha med seg vett.

Magt og mod vil have vid i følge.

Mang ei er som svinet; ho gagnar når ho er daud.*

Mangen gavner, som svinet, ej før efter døden.

Mang ein blir opphøga til sitt eige fall.

Mangen heves højt op til sit eget fald.

Mang ein er dristig nok før det gjeld.

Mangen er dristig nok før det gelder. [Fork.]

Mang ein er god [skikkeleg, ordentleg] om han enn er liten.

Mangen er artig, om han end er liden.

Mang ein er reddare for armod enn helvete.

Mangen er reddere for armod end for helvede.

Mang ein får til nattverden det han skulle hatt til frukost (Når ein i alderdommen får ung kone eller mann).

Mangen får det til sin nadver, som han skulde have til sin davre. (Når en i sin alderdom får ung hustru eller mand.)

Mang ein giftar seg for ei taske full av pengar; når pengane er borte, har han taska igjen.

Mangen givter sig for en taske fuld af penge, når de er borte, har han tasken igien.

Mang ein har eit godt kort, om han visste å spele det ut.

Mangen har godt kårt, vidste han at spille det.

Mang ein har knapt nok forstanden som trengst til seg sjølv med hus og heim, og styrer likevel eit heilt land [Det finst eksempel på det i historia].

Mangen har knap så megen forstand, som behøves for sig og sit hus, og regerer dog vel et helt land.

Mang ein kunne vel hoppe over [elva, gjerdet o.a.] om han hadde stav.

Mangen kunde vel springe over havde han stav.

Mang ein kysser den handa han gjerne såg var av i olbogen.

Mangen kysser den hånd, som han såe gjerne at være af i albuen.

Mang ein ligg i høy og drøymer om halm. [Høy: tørka gras. Halm: strået etter at kornet er tatt. I Norden blir sengehalm jamt rekna som betre enn sengehøy, men det finst mange grassortar, og mellom dei er faktisk kornsortane også.]

Mangen en ligger i hø og drømmer om halm.

Mang ein lover i naud det han ikkje kan halde som daud.

Mangen lover i sin nød, han kan ej holde ved sin død.

Mang ein prydar slekta si som eselet pryder hestemarknaden.

Mangen pryder sin slegt, som eselet hestemarkedet.

Mang ein seier sanninga skjemtande.

Mangen skemter sandingen.

Mang ein seier sant og veit det ikkje.

Mangen siger sandt og ved det ikke. (Når nogen spår uvidendes om sin egen skebne.)

Mang ein spår utan å vere profet.

Mangen spår, alligevel han er ingen Profet.

Mang ein strevar etter det som drep han.

Mangen streber efter det ham dreber.

Mang ein søker etter det han ikkje vil finne.

Mangen søger efter det han ej vil finde (f.eks. bjørnen som skal felles).

Mang ein søker ved trolldom det han ikkje kan ved manndom.

Mangen søger ved trolddom, det han ej kan ved manddom.

Mange bekkar små blir til ei stor elv.

Mange bekke og små gør en stor å.

Mange er vennar i namnet, få i gagnet.

Mange venner til navnet, få til gavnet.

Mange er visdoms vegar.

Mange er visdoms veje.

Mange går gjennom ein kornåker og sankar bøkenøtter [dei er etande, men beiske].

Mangen går gennem en kornager og sanker bog op.

Mange handverk brødfør ein lite.

Mange handverk føde ilde.

Mange hender gjer radig gjerning og mange munnar tomme fat.

Mange hænder gjøre ra gjerning, og mange munde tomme fad.

Mange hestar, tenarar og hundar fører snart herremannen nedetter.

Mange heste, folk og hunde gjør snart herremand til bunde.

Mange kokkar fører til for salt suppe, og mange legar fører snart til grava.

Mange kokke forsalte suppen, og mange læger føre snart til graven.

Mange nærmar seg si eige ulykke med glede.

Mangen glædes mod sin egen ulykke.

Mange tvilar som han som ikkje visste om far og mor hadde født han til verda.

Mange tvile, som den der ej vidste om fader og moder havde fød ham til verden.

Mange vil heller vere nydelege enn inderlege.

Mange ville heller være skjønne end fromme.

Manglande måtehald gjer legen rik [d.e. Andre sin styrlause livsførsel gir han godt med arbeid.]

Umådeligt levnet gør lægen rig. [Andres mindre sunne levnet]

Manglar du noko, er det gjerne fordi du ikkje har det.

Fattes dig noget, da er det gjerne fordi du ej har det.

Mangt eit tre blomstrar godt, men gir lite frukt. [Stell det fint, då.]

Mangt et træ blomstres vel, men giver liden frukt.

Mann og viv skal vere eitt liv [viv: kone].

Man og viv, skal være et liv.

Mannen skal pryde staden (og ikkje omvendt).

Manden skal pryde stedet . . . (og ej tvert imod.)

Manns ord, manns ære.

Mands ord, mands ære.

Mannvaksen møy er vanskeleg å vakte.

Mandvoxen mø er ond at vogte.

Mat og drikke held liv og sjel saman.

Æde og drikke holder liv og sjæl sammen. (Syv)

Mat, drikke, søvn, elsk - allting med måte.

Mad, drikke, søvn, elskov, aldting til måde.

Maten er beste lønna

Maden er den beste løn.

Maten smaker ikkje likt for den sjuke og den sunne.

En syg og sund smager ikke maden lige. [Fork.]

Med gods som veks, veks også uro.

Når mig vogser gods, så og urod.

Med hungersnød følger mang ein streng død.*

Hungers nød er strenger død.

Med mykje bry får ein herregunst; med større bry beheld ein han [gunst: velvilje, favør, o.a.].

Med stor møde får man herregunst, med større beholdes den.

'Med måte' er best i kvar ein leik.

Måde er bedst i hver leg.

Medgang blir ofte mistenkt.

Medgang bliver ofte mistænkt.

Medgang gir vennar, motgang prøver dei.

Medgang gør venner, modgang prøver dem.

Medgang lokkar folk. • Medgang dårer folk.

Medgang forlokker (bedårer) folk.

Meining er ikkje alltid sanning.

Mening er ej altid sanding.

Meisteren kan sin kunst jamvel om lykka nektar han sin gunst.

Mesteren kan dog sin kunst, om lykken ham end negter gunst.

Menneska blir prøvd [testa] ved gull.

Menneskene forsøges [prøves] ved guldet. [Fork.]

Misbruk svekkar ikkje rett bruk.

Misbrug fortager ikke den rette brug.

Misbrukt fridom er verdt å miste.

Misbruged frihed er værd at mistes.

Mistru valdar [gjer] uro (mellom vennar).

Mistro gør uro. (mellem venner.)

Mot nye sjukdommar, nye legemiddel (Mot nye sjukdommar, nye lækjeråd, lækjedommar, lækjemiddel).

Ligesom mod ny sygdomme ville ny lægedomme.

Mot sanning er det vondt å stri.

Mod sandhed er ondt at stride. [Fork.]

Mot sverd er rustning bra.

Mod sverd er harnisk godt.

Mot vil ha forstand med seg.

Mod vil have forstand i følge.

Motgang testar hugen.

Modgang prøver sindet.

Munn og hjarte følger ikkje alltid kvarandre.

Mund og hjerte følges ej aldtid ad.

Munnen er livets bøddel og lege.

Munden er livets bødel og læge.

Mus druknar ikkje under høylass.

Mus drukner ej under høelæs.

Musikk gir sine gleder.

Spil er glædes redskab.

Mykje kan ein snakke ein sommarlang dag.

Man kan meget snakke en sommerlang dag.

Mykje kan løynast under ein brei hatt.

Meget kan skjules under en bred hat (Syv).

Mykje lykke, mykje omhug.

Megen lykke, megen omhu.

Mykje prakt gir forakt.

Megen prakt gir forakt.

Mykje sukking kjem nest etter sorga.

Megen suk er sorgen nest.

Mykje ved sløkker often ein liten eld.

Megen ved slukker tit en liden ild.

Møllarar og bakarar er dei siste handverkarane som døyr av svolt.

Møllere og bagere er de sidste hanverker, som dø af hunger.

Møllaren er aldri så full at han gløymer å kreve betaling - han tar heller betalt to gongar for ikkje å gjere feil. [Ordet som er gitt att som "kreve betaling" o.l., er det sjeldne "tolde"]

Mølleren er aldrig så drukken, at han glemmer at tolde; han gjør det heller 2 gange for et fejl skyld.

Mørke løyner feil.

Mørkhed skjuler fejl.