N

Narr er narr, same kor han er.

Nar er nar i hvor han er.

Narrar og pengar held ikkje saman lenge.

Narrer og penge blive ej længe sammen.

Narren er lik anna folk (så lenge han teier).

Narren er andet folk lig. (så længe han tier.)

Natta fell lang når ein ikkje får sove.

Lang er natten, når man ej kan sove.

Naturen går over tukta.

Naturen går over optuktelsen.

Naudverje lyt ikkje straffast [Å slå igjen er ikkje forbode].

Nødverie er ustraffelig (At slå igen er ikke forbudet.)

Nedoverbakke går det lett.

Det går let ned ad bakke. [Fork.]

Nedrig barn syng ful [sjofel, lei] vise.

Ondt barn kvæder ful vise.

Nesla brenn både venn og uvenn.

Nelden brænder både ven og uven.

Nesla veks òg av regn og solskin.

Nelden vokser og af regn og solskin.

Nid er som insektlarven som et treet han veks i.

Nid er som træormen, der fortærer det træ han vogser i. [Fork.]

No sit vi alle godt, sa katten, han sat på flesket.

Vi side nu alle vel, sagde katten, han sad på flesket.

Noko er betre enn ingenting.

Noget bedre end intet. • Noget er bedre end intet.

Noko for noko (sa kremmaren som gav ei synål for eit måltid).

Noget for noget. (Sagde kremeren, som gav en synål for et måltid.)

Ny vin er søt og årsak til sjukdommar.

Ny vin er sød og forårsager sygdomme.

Ny vin og ny venn blir med tida søtare.

Ny vin og ny ven blive med tiden sødere.

Nye funn, nye råd [utvegar, hjelpemåtar]

Ny fund, ny råd.

Nye kostar feier bra.

Ny koste feje vel.

Nye sjukdommar, nye legemiddel.

Ny syger, ny lægedomme.

Nye sjukdommar, nye lækjeråd.

Nye syger, nye lægedomme.

Nye vogner knirkar og skramlar før dei blir godt smurde; så også ny øvrigheit.

Ny vogne knarre og skrumle, førend de blive vel smurde, så og ny øvrighed.

Nytt [bruk, dra nytte av] den sola som skin no.

Nytt den sol som nu skinner.

Nytt er omtykt [avhalde].

Nyt er afholdet.

Nytt vinden mens han er god.

Nytt vinden, men hun er god.

Nytte utan lyst er ikkje (klok) nytte.

Nytte uden lyst er ej [klog] nytte.

Nær ved er ikkje råka.

Nær hos er ej treffed.

Når éin hund hyler, så hyler dei alle.

Når en hund tuder, så tude de alle.

Når éin sau renn, så renn dei alle.

Når et får løber, så løbe de alle.

Når alle andre fuglar flyg vekk, blir kråka att.

Når alle fugle flyve bort, bliver kragen igen.

Når barndommen er forbi, blir ofte noko barnleg igjen.

Når barndommen er forbj, bliver tit barnagtighed igien.

Når barnet får viljen sin, græt det ikkje.

Når barnet får sin vilje, så græder det ikke.

Når bogen blir spent for hardt, brest han.

Når buen spendes for hart, da brester den.

Når dagen blir lenger, blir vinteren strengare [etter vintersolkverv].

Når dagen længes vil vintren strenges.

Når den blinde ber krøplingen, kjem dei begge fram.

Når den blinde bær krøblingen, komme de begge frem.

Når den eine vaskar den andre, blir begge vakre.

Når den ene toer den anden, blive de begge skjønne.

Når den gamle hunden gøyr, skal ein sjå ut [sjå etter kva han gøyr for].

Når den gamle hund lader sig høre, så må man se ud.

Når det går eld i gamle hus, er det farlegare enn i nye.

Når der kommer ild i gamle huse, er det farligere end i ny.

Når eg ser det, så trur eg det.

Når jeg ser det, så troer jeg det.

Når ein gammal lir armod, er dauden som best.*

Da er døden bedst, når en gammel lider armod.

Når ein heller i fullt kar, renn det over.

Når man gyder i fuldt kar, løber det over.

Når ein ikkje vil sjå, hjelper verken utrop eller briller.

Når en ikke vil se, da hjelper hverken Tyvs eller briller.

Når ein klappar katten, løfter han halen.

Når man stryger katten, rejser han halen.

Når ein klør grisen, legg han seg i søla.

Når man klår svinet, legger det sig i sølen.

Når ein klør svinet, legg det seg i søla.

Når man klår svinet, legger det sig i sølen.

Når ein minst håper det, er fisken i teina.*

Når man mindst forhåber det, er tit fisken i rusen.

Når ein minst trur det, er skaden nærast.

Når man mindst tror, er skaden nermest.

Når ein opnar sekken ser ein kva som er i han.

Når man løser sekken op, finder man hvad inde er.

Når ein startar å ete, held ein fram.

Når man begynder at æde, bliver man ved.

Når ein strekker seg, ser ein kor lang dyna er.

Når en rekker sig, ser han hvor lang dynen er.

Når eitt lenkeledd er av, er ho ikkje heil.

Når et led er af lenken, er den ej længer hel.

Når eplet er modent, fell det ned.

Når eblet er mod så falder det.

Når garnet kjem på land, får ein sjå kva slags fisk som er i.

Når garnet kommer på landet, får man at se, hvad fisk der er udi.

Når gull fører ordet, gjeld ingen visdom.

Når guld fører ordet, så gelder ingen visdom.

Når katten er borte, dansar musa på bordet.

Når katten er borte, danser musen på bordet.

Når katten er borte, sit musa ved bordenden.

Når katten er borte, sider musen for bordenden.

Når kjærleik gjer grufullt vondt, kan hjelp bli tiltrengt.*

Når kona døyr, er det som ein olbogestøyt for mannen (det gjer vondt, men går snart over.)

Når hustruen dør, er det for manden som han stødte sin albue (det gør ondt, men går snart bort.

Når krybba er tom, stridast hestane. [Jf. Når krybba er tom, bitst hestane. Dvs. knappe kår valdar strid.]

Når krybben er tom, slaes hestene.

Når kvar går som han vil, så går dei som dei er til.

Når hver gør, som han vil, så gør han som han er til.

Når lêirkrukka støyter mot kopargryta, så går ho sund.

Når lerpotte stødes med kåbergryde, får hun vist knag.

Når lykka er best skal ein frykte mest.

Når lykken hun er bedst, må man sig frykte mest.

Når løgn gagnar, då skadar sanning.

Naar løgn gavner, da skader sandhed.

Når løgn gagnar, då skadar sanning.

Når løgn gavner, da skader sandhed.

Når mannen drikk, er kona ofte dårleg nøgd, og sørger fordi han drikk (Ho er ølsjuk, heiter det).

Når manden drikker, er tit konen ilde tilfreds og sørger fordi manden drikker [hun er ølsyg, siges det].

Når musa er mett er mjølet beiskt.

Når musen er mæt, er melet beskt.

Når naboens vegg brenn, er skade nær deg.

Når din naboes vegg mon brænde, er dig skade nær i hænde.

Når pesta kjem: Røm fort og kom seint tilbake. [No til dags gjeld det å komme tidleg til lege.]

I pest fly strax, langt hen og kom sent igen.

Når reven preiker for gåsa, står halsen hennar i fare.

Når reven prædiker for gåsen står hendes hals i vove.

Når sekken er full, så lèt ein han att.

Når sekken er fuld, så lukker man.

Når skaden er skjedd, då veit kvar ein gode råd.

Når skaden er skedt, da ved hver gode råd.

Når skreddaren kviler, rustar nåla.

Når skredderen hviler, ruster nålen.

Når sleiva er ny, bruker kokka ho; når ho er gammal, blir ho kasta på elden.

Når sløven er ny, bruger kokken den; når den er gammel, kastes den på ilden.

Når troa er tom, bit grisane kvarandre.

Når hoen er tom bides grisene.

Når ulykka når den rike til knea, når ho den fattige til halsen.

Når ulykken når den rige til knæene, da når hun den fattige til halsen.

Når vatnet står ein til munnen, lærer ein vel å svømme.

Når vandet står i munden, lærer man vel at svømme.

Når ølet går inn, går vettet ut.

Når øllet går ind, går videt ud.

Når øyret høyrer klagemål, så la hjartet meine det kan vel vere annleis.

Når øret hører klagemål, så lad hjertet mene, det kan vel være anderledis.