R

Redd man bergar ikkje vakre jomfruer [frå troll o.a.] • Redd mann frir ikkje til vakre jenter. [Frie fri, utfri, berge].

Redd mand frier ikke vakre møer.

Regnar det ikkje her, så regnar det ein annan stad.

Regner det ej her, så regner det andensteds.

Reising aleine gjer ikkje lærd.*

Reisen gør ej lærd.

Rekn ingen som ring, for kvar har si gåve; Espen Oskefis overgår både Per og Pål.

Agt ingen ringe; thi hver har sin gave; Esbern Askeflis overgår både Peder og Povl.

Rett nok blir rikdom lasta, men aldri forkasta.

Rigdom bliver vel lasted, men aldrig forkasted.

Rett toskeskap i tide er kan hende største visdom.*

Dårskab i tide er største visdom.

Rett varsemd kan vere mykje betre enn makt.*

Forsiktighed er bedre end magt.

Rettane etter gjestane. [Om avpassingar heller enn rekkefølge]

Retterne efter gæsterne.

Reven har mange utvegar, men piggsvinet har [somtid] den beste.

Mange er revens råd; pindsvinet ved det beste.

Ri ditt eige ærend og betal for det av eiga lomme.

Rid dit eget erind og svar din egen tæring. (Når man rejser sin egen rejse og tærer sine egne penge.)

Rikdom blindar visdom.

Rigdom blinder visdom.

Rikdom har dåra mang ein. •: Rikdom har gjort mang ein til tosk.

Rigdom har abed (dåred) mangen.

Rikdom hjelper ikkje mot toskeskap.

Rigdom hjelper ej for dårskab.

Rikdom og fattigdom er [ligg] ikkje i godset [det ein eig], men i hugen [ved oppfatningsevna].

Rigdom og fattigdom er ej i godset, men i modet. (sindet.)

Rikdom og gunst gjer meir enn visdom og kunst.

Rigdom og gunst gør mere end visdom og kunst.

Rikdom skadar eigarane sine.

Rigdom skader sine ejere. (Syv)

Rikdom tener den vise og er herre over ein gap.

Rigdom er en tiener hos en vis, men herre hos en dagre [dåre]. Jf Mau-samlinga: "Rigdom er Tjener hos en Viis, men Herre hos en Daare"

Rikdom treng også vennar.

Rigdom behøver og venner.

Rike blir fort redde.*

Rig mand, redd mand.

Rikfolks døtrer blir snart store [og gilde].

Rige folkes døttre blive snart store. [Fork.]

Rikmanns dotter og fattigmanns stut blir ikkje gamle i garden.

Rig mands datter og fattig mands stud bliver ej gamle i gårde.

Rikt folk har godt gods.

Rigt folk har godt gods.

Ringe folk gir stundom gode råd, dei òg. [Ring: skrøpeleg, fattig, med låg sosial status, m.v.]

Ringe folk give og stundum gode råd.

Roma blei ikkje bygd på éin dag. [Rom. Varier med ein vri: Lom blei ikkje bygd (landsbygd) på ein dag, og ikkje ei natt heller.]

Rom blev ikke bygd på en dag.

Rop ikkje "Vunne!" før du er over sundet [jf. engelsk: Don't halloo till you're out of the wood. ɔ: Ta ikkje på forskott at du har klart det.]

Råb ej vundet før du er over sundet.

Ros banar vegen til vennskap.

Lov [ros] baner vejen til venskab.

Ros ikkje kornet før det er modna og godt lagra.

Ros ej kornet i blade, før du har det i lade.

Ros ingen før enden.

Ros ingen for enden.

Rust tærar på jernet og sorg på hjartet.

Rust æder jernet og sorg hjertet.

Rustninga tar ein ikkje så lett av som på.

Harnisk er ikke så snart afklædt, som iklædt.

Rykte om store ting blir ikkje trudd straks.

Rykte om store ting troes ej strax.

Ryktet kan vere sant når vi skulle ønske det var usant.*

Da er ryktet sandt, når vi vilde at det var falskt.

Røynsle er vitskaps mor.

Forfarenhed er videnskabs moder.

Røynsle gir visdom.

Forfarenhed giver visdom.

Råd er ofte som medisin; beisk og likevel til hjelp.

Råd er tit, som lægedom, bitter og hjelper dog.

Råd i forkant er betre enn i ettertid.

Forråd er bedre end bagråd.