S

Saks gjer barnet blindt og kniv einøygd. [Foreldreåtvaring frå tider før "Safety first"]

Sax gør barnet blindt og kniv enøjet.

Same kor ein tar på tistelen, stikk han.

I hvor man tager på tidselen, så stikker hun.

Same kva finger ein skjer seg i, så blør det. • Same kva finger ein bit seg it, så gjer det vondt.

Hvilken finger man skær sig i, så bløder det. • Hvilken finger man bider sig i, så gør det ondt.

Same åkeren ber ikkje fram allslags frø og korn.

En ager bær ej ald sæd.

Samla makt har kraft.

Samled magt har kraft. [Samdrægtigt gjør mægtigt. Samled magt haver kraft. Eendrægtige ere mægtige.]

Samstemte kan vere mektige.*

Endrægtige er mægtige.

Sandkorn kan senke eit skip når dei blir mange.

Mange sandskorn sjunke skibet.

Sanning er ein kosteleg smykke; mang ein vil derfor ikkje bruke det kvar dag.

Sandhed er et kosteligt klenodie, derfor vil mangen ikke bruge det hver dag.

Seint blir ein kjend med sanning.

Silde får man sandhed at spørge.

Sett deg godt inn i saka og forstå ho før du dømmer for eller mot.

Lær sagen at forstå, døm så til eller fra.

Sett ikkje lus i skinnkjortel, ho kjem vel sjølv dit.

Sæt ej lus i skindkjortel, hun kommer der vel selv. (Råd ej til synd.)

Sett tæring etter næring. [d.e. Skaff eller ten til det før du bruker det. Ord mot kreditt o.a.]

Sæt din tæring efter din næring.

Signa mann kan ikkje lurast.

Velsigned mand kan ej bedrages.

Sild er gild mat.

Sild er god huskost.

Sinne får lett anger i følge.

Vrede har [lett] anger i følge.

Sint kar gjer sjeldan godt.

Vred mand gør sjælden godt.

Sjeldan er greina betre enn stammen.

Sjælden er grenen bedre end bullen.

Sjeldan spelar ein seg rik.

Sjælden spiller man sig rig.

Sjuk mann gir ikkje gjerne lovnad om kamp.

Syg mand lover ej gjerne kamp.

Sjukdom blir sjeldan kurert med snakk; det trengst ofte noko meir.*

Sygdom helbredes ej med snak, men lægedom.

Sjølvros stinkar.

Selvros stinker.

Sjå kven den danselystne tar i handa.

Den som vil danse, se hvem han tager om hånden.

Sjå til at du ikkje held ål om sporden.

Han er ond at holde fast, som ålen om rumpen.

Skabbete hest toler inga strigle.

Skabbed hest tål ingen skrabe.

Skabb: smittsam hudsjukdom som kjem av skabbmidden. Han grev gangar i huda og gir ekstrem kløe, og dessutan utslett - kløande, raude prikkar, av og til små blemmer, og etter kvart skorper av kløinga. Strigle: skrape (både verb og substantiv)

Skaff deg ikkje nokon dårleg rådgivar.

Tag ikken en dårlig rådgiver. [Fork.] (thi dårlige anslag ville ej lykkes aldtid.)

Skal geita gi mjølk, så klapp juret.

Skal geden give melk, så klap yveret.

Skipet går ikkje alltid som skipperen vil.

Skibet går ej aldtid som skipperen vil.

Skjegget er i slekt med haka; høyrer til ho.

Skegget er slekt med hagen, hører til den.

Skjegget er i slekt med hagen (Vits, og likevel -). [Trimma busker og gras i hagen går jo saman med trimma fjes - ved trimmetrong framfor det naturgode "la gro som naturleg er" eller "La naturen utfalde seg." (Psykoanalytiske funderingar fakkar fenomena også.)] Syvs ordtak er: Skegget er i slekt med haven.

Skjegget pryder mannen (slik moten er).

Skegget pryder manden. (dog som moden er derpå til.)

Skjemt lykkast ikkje støtt.

Skemt lykkes ej aldtijd.

Skjemt og lærdom går i lag, og lyst og lærdom også.

Skemt med alvor, lyst med lærdom følges ad.

Skjemt som er sanninga nær, kan bli hata.*

Den skemt hader man, som er nær ved sandingen.

Skjora flyr aldri lenger enn at stjerten ikkje følger med.

Skaden fluer aldrig så langt, at rumpen følger jo med.

Skjorta er nærare enn trøya.

Skiorten er nermer end trøjen (Syv).

Skoen hjelper ingenting mot podagra [smertefull gikt i føtene, særleg i ledda i tærne og mest i stortåa.]

Skoen hjælper intet for podal.

Skoen skal vere etter foten.

Skoen skal være efter foden.

Skogen er fattigmanns kappe (Skogen lunar).

Skoven er fattig mands kappe. (den luner for den tyndkledde.)

Skogen har øyre og marka auge. [Åtvaring av typen "Nokon kan høyre og sjå ting dei ikkje burde vite". Jf. overvakingssamfunnet som veks til.]

Skoven har ørene og marken øjne.

Skralt å elske det gamle berre fordi det er gammalt, og forkaste det nye fordi det er nytt.

Dårligt, at elske det gamle, alene for det er gammelt, og forskyde det ny, for det er nyt.

Skurvete barn vil ikkje gjerne kjemmast.

Skurved barn vil ej gerne kemmes.

Skyt ein ofte, treffer ein vel målet til slutt.*

Skyder man ofte, så rammes målet.

Slakt ikkje meir enn du kan salte, elles får du sure steikar. [Det handlar om å ta godt hand om maten før han blir skjemt. Kjøling og frysing har i stor grad erstatta tørking og salting. "Slakt ikkje meir enn du kan salte" er også eit eige ordtak.]

Slagt ej mere end du kan salte, eller du får sure stege.

Slepp den vonde inn i kyrkja, vil han straks på altaret.

Slipper den onde i kirken, så vil han strax på alteret.

Slik du heidrer kleda dine, heidrar dei deg.

Som du ærer dine kleder, så ære de dig.

Slike fiskar i slike vatn. • Som vatnet, så fisken i det.

Sådanne fiske i sådanne vand. Slipestein utan vatn kan ikkje slipe vel [Kvessestein: bryne; slipestein].

Hvedsten uden vand ej vel slibe kan.

Slumpehell treff også målet.

Slumpelykke når og til måls.

Slå ikkje ut det skitne vatnet før du får (får tak i) det reine. [Her er to ordtak i eitt.]

Slå ikke det skidne vand ud førend du får [fanger] det rene.

Smatt ikkje før du maten får, og et ikkje nokon som levande går.

Smakke ikke førend du får, og æd ej den der lefvendes går.

Smeden har tengene fordi han ikkje vil brenne hendene.

Smeden har fordi tænger, at han ej vil brænde sine hænder.

Smedens barn er ikkje redde for gneistene. [Funker: glør, gneister eller begge. Fritt val for "lysende del af et større brændende hele"]

Smedebørn reddes ej for funkerne.

Smi jernet mens det er gloande varmt.*

Smed jernet men det er hedt.

Smiger er søt mat, men fell ikkje like godt i smak hos alle. [- men virkar ikkje på alle, osb.]

Smiger er sød mad, men bekommer ikke alle lige vel.

Smiger og hykling er hoffolks kunst.*

Øjentjeneste er hofmands art.

Smiger og løgn finst ved alle hoff. [Gammal gjetting]

Smiger og løgn findes ved alle hoffe.

Smular er òg brød.

Krumme er og brød.

Små brønnar er snart tømde.

Små brønde er snart tømde.

Små brønnar slokker tørsten, dei òg.

Små brønde slukke og tørst.

Små fuglar verp små egg [verpe: legge egg].

Små fugle verpe små æg.

Små fuglar, små reir.

Små fugle, små reder;

Små gryter har òg øyre. [Sagt i fall små barn kan høyre snakk som ikkje høver dei og ikkje er meint for dei.]

Små gryder have og ørene. [Fork.]

Små gryter kokar snøgt over. [Sagt om hissigproppar.]

Små gryder syvde snart over.

Små helgenar gjer òg jærteikn.

Små helgene gjøre og jertegn.

Små klokker har lyd, dei òg.

Små klokker have og lyvd.

Små sorger talar, dei store teier.

Små sorger taler, de store tier.

Små sår kan også drepe.

Små sår kunne og døde.

Små tjuvar blir hengde; dei store tar ein av hatten for.

Små tyve henges op; for de store tager man hatten af.

Små tre ber frukt, dei òg.

Små træer bære og frukt.

Små tre har lauv, dei òg.

Små træer bærer og løv.

Småbekkar raslar og bråker meir enn ein dei djupe flodene.

Små bekke skryde og larme mere end hine dybe floder. (Syv)

Småpengar er fattigfolks betalingsmiddel.

Små penge er fattig folkes mønt.

Småskade er lett bota.

Ringe skade er let boded.

Småskade er snart bota.

Ringe skade er snart boded.

Snart er æra og eit æra namn mista, men ikkje så snart vunne igjen.

Snart er æren og et ærligt navn mist, men ikke så snart igen ophendt.

Snart gjort er vel gjort når viljen er god.

Snart er velgjordt, når viljen er god.

Snigelliv er best (Snigelen er alltid heime i eige hus.)

Sneglelevnet er bedst. (Snegelen er aldtid i sit eget hus.)

Sola skin jamvel om ingen blinde ser ho.

Dog skinner Solen, om end ingen blinde ser den. [Fork.]

Sola skin på ein dunge møkk og blir ikkje smitta.

Solen skinner på en møgdyng (møding) og besmittes ej.

Sola skin på ein møkkadunge og blir ikkje skitna til.

Solen skinner på en møgdyng (møding) og besmittes ej.

Som ein reier under seg, så ligg ein.

Ligesom man reder under sig, så ligger man.

Som folket er, så følger også æra. • Slikt folk, slik heider.

Som folket er, så følger og ære.

Sommaren nærer, vinteren tærer. [Om sommaren gir naturen mat, om vinteren blir maten brukt opp etter kvart.]

Sommeren nærer, vinteren tærer.

Somme ber og bannar, lover og klandrar med ein og same munn.

Som beder og bander, lover og laster med en mund.

Somme raudnar ikkje ein gong når dei lyg.

Somme rødme ej engang ved det de lyve.

Somme svin ville ikkje ut i marka, og somme ville aldri heim [Svin gjekk ganske fritt utandørs før].

Somme svin ville ikke i marken, og somme ville aldrig hjem.

Somtid kjem helse ved sjukdom [som utfall av sjukdommens gang.]

Undertiden kommer sundhed ved sygdom.

Somtid mot naturen - morshender, mordarhender.

Undertiden mod naturen - moderhænder morderhænder.(Syv)

Song og spel døyver bekymring (men ikkje tannverk).

Sang og spil stiller bekymring. (Men det fordriver ej tandve.)

Song prydar gjestebodet.

Sang pryder gestebudet.

Sorg betalar inga gjeld.

Sorg betaler ingen geld.

Sorg bringar ingenting til kjøkkenet [d.e. hushaldet. Så ein skal unngå å la seg lamme av sorga si].

Sorg bringer intet i køkenet.

Sorg drep mange.

Sorg dræber mangen.

Sorga er ofte større enn at gråt hjelper.

Sorgen er tit større, end den kan begrædes.

Sparsemd held helsa ved lag får vi tru.*

Sparsomhed opholder sundhed.

Sparsemd kan mykje samle.

Sparsommelig kan meget samle.

Stakkars den som det blir loge på.

Vel den, som lyves på!

Stillinga i staten lærer ein mangt [ein ikkje har bruk for andre stadar?].

Embedet lærer en meget.

Stol ikkje på at ein annan gjer det du sjølv kan gjere.

Lid ej på en anden, det du selv kan gjøre.

Stol ikkje på nokon venn utesta [utan å ha testa han eller ho godt].

Tro ingen ven uprøved.

Stolprande mann skal stø seg med stokk.

Stogrende mand skal sig med kjep støde.

Stor forandring, lite betring. [Ikkje all forandring er til det betre heller.]

Megen forandring, liden forbedring.

Stor herre utan sveinar er ingenting verdt [etter kvart].

Stor herre uden svenne er intet verd.

Stor omhug lønner seg ofte stort.

Stor omhu har tit stor løn.

Store fiskar riv sund garnet.

Store fiske rive garnet sønder.

Store herrar vil ha mykje, og fattigfolk kan gi lite.

Store herrer ville meget have, og fattigt folk kan lidet give.

Store ord fyller ikkje sekken.

Store ord fylde ej sæk. [Fork.].

Store seglbåtar lyt ligge på land i vêr som små kan segle i.

Store skib ligge på lande, men små gange til vande.

Stort gods kan også få ein ende.

Stort gods kan og få ende.

Straff etter misgjerninga.

Straffen efter forselsen.

Strekk deg ikkje lenger enn skinnfellen når.

Strek dig ej længre end skindfeldet når.

Stri ikkje mot sanning.

Strid ej mod sandhed.

Stundom er det slik: Ny jurist, nye galgar.

Stundum er det så: Ny jurist, ny galger. [Fork.]

Stutt tala er ofte best.*

Kort tale er bedst.

Stygg hud blir ofte løynd under kvit klut.

Der skjules tit fule hude under hvide klude.

Stygt snakk fordervar gode seder.

Slem snak forderver gode sæder.

Styr hundane før haren spring (for då er det for seint).

Red hundene før haren løber. (thi da er det for sent.)

Støyter krukka mot steinen, brest ho; fell steinen på krukka, brest ho like eins.

Støder krukken mod stenen, så brister hun; falder stenen på krukken, ligeså.

Stå i mot frå starten [av noko ubra].

Stat begyndelsen imod.

Sure eple smaker somtid godt.

Sure æble smage og undertiden vel.

Sus og dus gjer tomme hus.

Sus og dus gør tomme hus.

Svana treng fjøra sine like vel som sporven treng sine.

Svanen behøver så vel sine fedre, som spurren sine.

Svart ku gir kvit mjølk.

Sort ko giver hvid melk.

Svarte jenter blir også gifte.

Sorte piger blive og givte.

Svik er aldri rett.

Svig er aldrig ret.

Svik og skvalder er to gamle i verda.*

Svig og skvalder har lang alder.

Svolt er godt mot å vere matlei.

Hunger er god for madlede.

Svolt gir lite lidenskap.*

Hunger gør slet elskav.

Svolten mage dansar ikkje gjerne.

Hungrig mave danser ej gjerne.

Svolten svekker danselysta.

Hunger fortager danse lysten.

Svoltne svin rotar mest.

Sultne svin rode mest.

Svære rumper slepper ikkje lyd i lag.*

Bjerge og bakker blæse sammen, men ikke store arsbalder.

Syg kalven kua for hardt, så støyter ho han frå seg med foten.

Suger kalven koen for hart, så støder hun ham med foden bort.

Syn går føre segn. [Det ein sjølv har sett. får lett forrang framfor det ein har fått høyre av andre.]

Syn går for savn. (sagn.)

Sæl er den som kjenner sæla.

Den er lyksalig som kjender det.

Sæl er den som søker hus det er triveleg å vere i. • Sæl er den som søker hus med tomrom innvendig [Vits].

Salig er den (mand) som hult hus søger. (ɔ: det er godt at være i huse.) [Forklaring: Huld er fleirtydig. Triveleg; kjøtfullt og hult er mellom alternativa.

Sæl er den som veit det han skal vite.

Den er lyksalig, som ved det han skal vide.

Sært folk har sære skikkar.

Sært folk har sære sæder.

Så snart ein er født er ein på vegen til dauden.

Så snart fød, så snart på vejen til døden.

Såret blir ikkje alltid lækt så vel at det ikkje blir synleg arr.*

Aldrig læges såret så vel, at arret jo synes.