Merknadar til danske historier – Gullvekta

Norsk del, Gullvekta

Merknadar til danske eventyr

Innhald 1 Innhald 2 Innhald 3

Om AT-nummer, ATU-nummer og ML-nummer

"AT" viser til eit internasjonalt klassifiseringssystem for eventyr og skjemtesoger. AT-nummer har blitt ført vidare av ATU-nummer frå 2004. Dei er reviderte AT-nummer [Uther, 2004] [Meir]

AT- og ATU-nummera sorterer historietypar og motivgrupper i internasjonale eventyrkatalogar, der det er rom for godt og vel 2500 enkle intrigar, plott, og variantar.

AT-nummer som har vore i bruk i hundre år, kan vere uendra som ATU-nummer, men det er unntak og skjer i sjøen. "Skjelettet" til ATU-systemet er her: (Grovsorteringa) Dessutan er det mange hundre eventyrtypar utan tildelte AT- og ATU-nummer til denne dag.

❦❦❦❦

1. Danske eventyr

Ønska til den late guten

Fritt etter Evald Tang Kristensen 1895, 138-39 og 1995 bd 1:215-16.

I ein artikkel av Lene Andersen (2008) om hell og lykke i eventyr samla av Evald Tang Kristensen, er dette eventyret trekt fram. Å få seg kongsdotter og gild bustad etter nokså lite gjort er litt av ei bragd - men det kan komme bakslag.

Kva for oppfatningar kan ein lese ut av at hell og framgang i verda kjem ved å la seg overtale av ein frosk til ei bitte lita anstrenging - mot å få tre ønske oppfylt til takk? Folk legg ulike perspektiv på saka, men trolldom ligg nok i det – talande froskar er teikn på slikt . . .

I Andersens artikkel er nemnt vidare perspektiv omkring å vinne hell og lykke i eit bondesamfunn som var.

[Til eventyret]

Sporven og bjørnen

Henta frå Børresen 1948, s. 16-17.

Reven og hanen

Frå Børresen, 1948, s. 15.

Skatten

Gitt att frå Grundtvig 1876, 226-30]

Grisesalet

Kjelde: Markus Hansen, Assing. Gitt att frå Lykke-Olesen og Pedersen 1983, 162-66.

Bonden i historia er frå Ty, og byen er Ålborg.

Jomfruspranget

Segna er gjendikta. Forskjellen mellom segn og eventyr er stundom ikkje god å sjå. Segna finst i Jacob Grimm si samling tyske segner [1986, 1:212 o.a], og på dansk heiter ho "Jomfruspringet" i Thiele si samling [1968, 1:71].

Katten

Skrøna står i Kristensens Molbo- og aggerhistorier 1905, nr. 12 (s. 8). Også denne finst mellom Grimm-eventyra på tysk.

Løftet

Kristensens Molbo- og aggerhistorier 1905, nr. 114.

Humla

Kristensens Molbo- og aggerhistorier 1905, nr. 107

Sus og brus

Kristensens Molbo- og aggerhistorier 1905, nr. 547

Råd mot tannverk

Kristensens Molbo- og aggerhistorier 1905, nr. 479

Kollektbøsse på ei stong

Kristensens Molbo- og aggerhistorier 1905, nr. 379

Kollektbøsse: her står "klinkepung", som er eit dansk dialektord for "Kling-bøjtel" etter tysk kling(el)beutel. Det er ein poseforma pung som er festa til enden av ei lang stong og som blir brukt som bøsse til å samle inn kollekt og anna.

Her til lands bruker ein "kåsa" til å kalle på sau, særleg hosau. (Sjå Norsk Ordbok)

Grisungar

Kristensens Molbo- og aggerhistorier 1905, nr. 38. Informant: Fru Anna Prip, Ovrø

Til Løgstør

Kristensens Molbo- og aggerhistorier 1905, nr 12. Forteljinga er frå Sønder-Nissum. Maren Bonde fortalde ho. [Til soga]

Veddemål med bispen

Kristensens Molbo- og aggerhistorier 1905, nr. 403

Vaktposten

Kristensens Molbo- og aggerhistorier 1905, nr. 499

Veddemålet med presten

Evald Tang Kristensens Gamle folks fortællinger om det jyske almueliv. København: I kommisjon, Gyldendal. 6. avdeling. 1893-94, nr 377. (p. 178-80) Informant: Peder Staid, Holstebro.

Koner rår mest alle stadar

Evald Tang Kristensen. Danske skjæmtesagn, samlede af folkemunde. Århus: Forfatterens forlag, 1900, s 27-29

Den tunghøyrde bonden

Evald Tang Kristensen. Danske skjæmtesagn, samlede af folkemunde. Århus: Forfatterens forlag, 1900, s 47-48. Stytta.

Kua

Evald Tang Kristensen. Danske skjæmtesagn, samlede af folkemunde. Århus: Forfatterens forlag, 1900, s 72

Ljåen

Evald Tang Kristensen. Danske Sagn som de har lydt i Folkemunde. Udelukkende efter Utrykte Kilder. 1. Afdeling. Bjergfolk. København: I kommision: Gyldendahlske Boghandel, 1892. Nr. 124. Forteljar: Nis Callesen

Peder og dei tre kjempene

Originalen heiter "Kæmpernes drab". Eventyret blei først gitt ut i 1873, og er med i Kristensen og Arnstads Eventyr fra Jylland II (1998, 206-14). Den som fortalde eventyret til Kristensen, var læraren Trøstrup i Torsted.

Kongsdottera på glasberget

AT 530: Kongsdottera på glasberget

Kristensen, Evald Tang, saml. Danske Sagn, som de har lydt i folkemunde. Udelukkende efter utrykte Kilder. Samlede og til Dels Optegnede af Evald Tang Kristensen. 1. Afdeling: Bjærgfolk. Kjøbenhavn: I kommisjon, Gyldendalske, 1892.

Tre brør blir ein etter ein sendt for å vakte ei løe eller ei eng som om natta blir ramponert av eit monster. Dei to eldste brørne blir skremde vekk, men den yngste lykkast og sikrar seg ved det hestar og rustning. Takk vere dei rir han til kongsgarden utan å bli kjent og tar gulleple eller lenker frå ei kongsdotter som har blitt sett høgt opp, på eit glasberg, tilmed. Alle friarane blir samla, så kongen kan finne han som rei så høgt og vann, og då gir helten seg til kjenne og giftar seg med kongsdottera.

2. Danske segner

Sølehaugen ved enden av bordet

Evald Tang Kristensen. Danske Sagn, som de har lydt i folkemunde. 1. Afdeling: Bjærgfolk. Kjøbenhavn: I kommisjon, Gyldendalske, 1892, nr. 455. Fortalt av Marie Sandal.

Barna og hovudskallen

Attforteljing

Enno ikkje

Evald Tang Kristensen. Danske skjæmtesagn nr 164.

Den svarte puddelen gøydde

Evald Tang Kristensen. Danske Sagn, som de har lydt i folkemunde. 1. Afdeling: Bjærgfolk. Kjøbenhavn: I kommisjon, Gyldendalske, 1892,nr 257. Fortalt av Thomas Nielsen, Klattrup.

Å sy i ein knapp

Evald Tang Kristensen. Danske Sagn, som de har lydt i folkemunde. 1. Afdeling: Bjærgfolk. Kjøbenhavn: I kommisjon, Gyldendalske, 1892, nr. 257 - J. Terkelsen, Tørring. 339. "Lærer Jensen-Juul, der forhen var i Hammer, men nu boer her i Tørring, har fortalt mig det."

Trollfest

Evald Tang Kristensen. Danske Sagn, som de har lydt i folkemunde. 1. Afdeling: Bjærgfolk. Kjøbenhavn: I kommisjon, Gyldendalske, 1892, nr. 450. Frå Sødring.

Spinnekvinna syng

Evald Tang Kristensen. Danske Sagn, som de har lydt i folkemunde. 1. Afdeling: Bjærgfolk. Kjøbenhavn: I kommisjon, Gyldendalske, 1892, nr. 238. Forteljar: J. Grønb. Pedersen.

Ein bitte liten mann og kua hans

Evald Tang Kristensen. Danske Sagn som de har lydt i Folkemunde. Udelukkende efter Utrykte Kilder. 1. Afdeling. Bjergfolk. København: I kommision: Gyldendalske Boghandel, 1892, nr. 140. Forteljar: Marie Sandal

Brød og anna

Evald Tang Kristensen. Danske Sagn som de har lydt i Folkemunde. Udelukkende efter Utrykte Kilder. 1. Afdeling. Bjergfolk. København: I kommision: Gyldendalske Boghandel, 1892, nr. 140. Forteljar: Marie Sandal

Med raude nissehuer

Evald Tang Kristensen. Danske Sagn som de har lydt i Folkemunde. Udelukkende efter Utrykte Kilder. 1. Afdeling. Bjergfolk. København: I kommision: Gyldendalske Boghandel, 1892, nr. 465. Forteljar: Hans Nielsen, Todberg

Gullsaksa

Evald Tang Kristensen. Danske Sagn som de har lydt i Folkemunde. Udelukkende efter Utrykte Kilder. 1. Afdeling. Bjergfolk. København: I kommision: Gyldendalske Boghandel, 1892, nr. 457. Forteljar: Lærar Petersen, Hurup.

Dvergane

Evald Tang Kristensen. Danske Sagn som de har lydt i Folkemunde. Udelukkende efter Utrykte Kilder. 1. Afdeling. Bjergfolk. København: I kommision: Gyldendalske Boghandel, 1892, nr. 140. Forteljar: Marie Sandal

Kua blei trua

Evald Tang Kristensen. Danske Sagn som de har lydt i Folkemunde. Udelukkende efter Utrykte Kilder. 1. Afdeling. Bjergfolk. København: I kommision: Gyldendalske Boghandel, 1892, nr. 140. Forteljar: Marie Sandal

Bergmann på gilde

Evald Tang Kristensen. Danske Sagn som de har lydt i Folkemunde. Udelukkende efter Utrykte Kilder. 1. Afdeling. Bjergfolk. København: I kommision: Gyldendalske Boghandel, 1892, nr. 140. Forteljar: Marie Sandal

Deig og brød

Kristensen, Evald Tang, saml. Danske Sagn, som de har lydt i folkemunde. 1. Afdeling: Bjærgfolk. Kjøbenhavn: I kommisjon, Gyldendalske, 1892, nr. 248. Fortald av G. J.

Gryn og mjøl

Kristensen, Evald Tang, saml. Danske Sagn, som de har lydt i folkemunde. 1. Afdeling: Bjærgfolk. Kjøbenhavn: I kommisjon, Gyldendalske, 1892, nr. 473. Forteljar: F. L. Grundtvig.

Gjødselhaugen

Evald Tang Kristensen, saml. Danske Sagn, som de har lydt i folkemunde. 1. Afdeling: Bjærgfolk. Kjøbenhavn: I kommisjon, Gyldendalske, 1892, nr. 603. Forteljar: Pastor Christensen, Hurup.

Klodskovkona og søstera hennar

Kristensen, Evald Tang, saml. Danske Sagn, som de har lydt i folkemunde. 1. Afdeling: Bjærgfolk. Kjøbenhavn: I kommisjon, Gyldendalske, 1892, nr. 471. Fortalt av C. Grove.

Fullt av dvergar på Snedsted

Kristensen, Evald Tang, saml. Danske Sagn, som de har lydt i folkemunde. 1. Afdeling: Bjærgfolk. Kjøbenhavn: I kommisjon, Gyldendalske, 1892, nr. 480. Fortalt av Hans Kristiansen, Vokslev.

Trolltatt i Grynderup

Kristensen, Evald Tang, saml. Danske Sagn, som de har lydt i folkemunde. 1. Afdeling: Bjærgfolk. Kjøbenhavn: I kommisjon, Gyldendalske, 1892, nr. 835. Frå Glenstrup.

Hunden på tønna

Kristensen, Evald Tang, saml. Danske Sagn, som de har lydt i folkemunde. 1. Afdeling: Bjærgfolk. Kjøbenhavn: I kommisjon, Gyldendalske, 1892, nr. 1258. Fortalt av løytnant Jensen ved M. Balle.

Skaftet på omnsraka

Gitt att frå to forteljingar I Kristensen, Evald Tang, saml. Danske Sagn, som de har lydt i folkemunde. 1. Afdeling: Bjærgfolk. Kjøbenhavn: I kommisjon, Gyldendalske, 1892, nr. 407 og 413, som er to forteljingar, av Henrik Jensen på Svindinge, og Sødinge skole.

Ropet frå Lindberg-bakken

Evald Tang Kristensen, saml. Danske Sagn, som de har lydt i folkemunde. 1. Afdeling: Bjærgfolk. Kjøbenhavn: I kommisjon, Gyldendalske, 1892, nr. 330. Fortalt av Anders Kristensen, Tørring.

Kanna og steinen

Kristensen, Evald Tang, saml. Danske Sagn, som de har lydt i folkemunde. 1. Afdeling: Bjærgfolk. Kjøbenhavn: I kommisjon, Gyldendalske, 1892, nr. 778. To kjelder slått saman: Ole Mønsted, Hulbæk - og ei frå Søby, Fjenns herad.

3. Dansk folkevidd

Mange poteter

Kristensen, Evald Tang, samlar. Molbo- og Aggerbohistorier samt Andre dermed Beslægtede Fortællinger. Samlede af folkemunde. Anden Samling. Århus: Forfatterens forlag, 1903, nr 435. Fortald av S. Alkærsig, Mellerup.

Ønskesteinen

I Vibeke Arndal 2000, III:165-168. Forteljar: Gardkona Maren Sørensdatter, Ålborg.

Guds allmakt

Anders Uhrskov. Dansk folkevid. Tredie samling. København: Gyldendalske Boghandel – Nordisk Forlag, 1942, s, 72

Fastetida

I Vibeke Arndal 1998, II:129-130. Forteljar: Niels Pedersen i Mejrup. Attgiving.

På biblioteket

Anders Uhrskov, Anders, red. Dansk folkevid. Tredie samling. København: Gyldendalske Boghandel – Nordisk Forlag, 1942, s. 125.

Luftslotta

I Vibeke Arndal 1998, II:124. Forteljar Lærar C. Brøgger i Ravnkilde, Års.

Drikke

Anders Uhrskov. Dansk folkevid. Tredie samling. København: Gyldendalske Boghandel – Nordisk Forlag, 1942, s. 52.

Å gifte seg

Evald Tang Kristensen, Evald Tang, samlar. Molbo- og Aggerbohistorier samt andre dermed beslægtede fortællinger. Samlede af folkemunde. Anden samling. Forfatterens forlag. Jacob Zeuners bogtrykkeri. Århus. 1903, nr. 18, og

Evald Tang Kristensen, Evald Tang, Peder Lykke-Olesen og Ole Pedersen. Skattegraveren: En Evald Tang Kristensen antologi. Varde: Dansklærerforeningen / Skov, 1983, nr. 28.

Med eit mannfolk

Kristensen, Evald Tang, samlar. Molbo- og Aggerbohistorier samt andre dermed beslægtede fortællinger. Samlede af folkemunde. Viborg: F.V. Backhausen, 1982, nr. 33.

Gåter

Kristensen, Evald Tang, saml. Danske folkegaader. Struer, Eige forlag, 1913.

Munnhell

Kristensen, Evald Tang, samlar. Danske ordsprog og mundheld, skjæmtsprog, stedlige talemider, ordspil og samtaleord. København, Gyldendalske boghandel (i kommisjon), 1890.

Ordspråk

Kristensen, Evald Tang, samlar. Danske ordsprog og mundheld, skjæmtsprog, stedlige talemider, ordspil og samtaleord. København, Gyldendalske boghandel (i kommisjon), 1890.

Kristensen, Evald Tang, Peter Lykke-Olesen og Ole Pedersen. Skattegraveren: En Evald Tang Kristensen antologi. Varde: Dansklærerforeningen/Skov, 1983. ⍽▢⍽ Årgang 1886 av tidsskriftet Skattegraveren, som kom ut i tolv omfattande band og eitt Efterslæt til Skattegraveren.

Innhald 1 - Innhald 2 - Innhald 3

Andersen, Lene. "Held og lykke: Forestillinger om lykke i sagn og eventyr optegnet af folkemindesamleren Evald Tang Kristensen omkring 1870". Fortid og Nutid, juni 2008, s. 83-106.

Bødker, Laurits. Danske folkeeventyr. København: Rosenkilde og Bagger, 1960.

Børresen, Aage. Eventyr for alle pengene.. København: Gad, 1958.

Basile, Giambattista. The Pentamerone. Tr. Benedetto Croce. 2 band. London: Lane the Bodley Head, 1932.

Ellekilde, Hans. Vore danske folkeæventyr. Første udvalg, København: Det Schønbergske, 1928.

Ewald, Carl, tr. Grimms samlede eventyr. København: Nyt Nordisk Forlag, 1987.

Gregersen, Torben. Varulve, lygtemænd og andre danske sagnvæsener. København: Lademann, 1988.

Grimm Brothers. Grimm's Fairy Tales. London: Penguin Classics, 1995.

Grimm, Jacob Ludwig Karl. The German Legends of the Brothers Grimm. Vol. 1. Ed. and tr. Donald Ward. Philadelphia: The Institute for the Study of Human Issues, 1981.

Grimm, Jacob Ludwig Karl. The German Legends of the Brothers Grimm. Vol. 2. Ed. and tr. Donald Ward. Philadelphia: The Institute for the Study of Human Issues, 1981.

Grimm, Jacob. Deutsche Sagen. Berlin: Neues Leben, 1986.

Grundtvig, Svend, red. Danske Folkeæventyr. Bind 1. København: Hans Reitzel, 1876.

Grundtvig, Svend, red. Danske Folkeæventyr. Bind 2. København: Hans Reitzel, 1878.

Gyldendal. Molboerne. 8.utg. København: Gyldendal, 1965.

James, John W., and Russell Friedman. The Grief Recovery Handbook. 20th Anniversary Expanded ed. New York: HarperCollins, 2009.

Kristensen, Evald Tang, samlar. Danske folkegaader. Struer, Eige forlag, 1913.

Kristensen, Evald Tang, samlar. Danske ordsprog og mundheld, skjæmtsprog, stedlige talemider, ordspil og samtaleord. København, Gyldendalske boghandel (i kommisjon), 1890.

Kristensen, Evald Tang. Danske Sagn som de har lydt i Folkemunde. Udelukkende efter Utrykte Kilder. 1. Afdeling. Bjergfolk. København: I kommision: Gyldendalske Boghandel, 1892.

Kristensen, Evald Tang, red. Danske sagn som de har lydt i Folkemunde. Ny Række. 6. Afdeling: Djævelkunster; Kloge Mænd og Koner; Hekseri; Sygdomme. København: Reitzel, 1936 (og Århus 1892-1901 før det).

Kristensen, Evald Tang. Eventyr fra Jylland, ved Vibeke Arndal. Odense: Odense Universitetsforlag, 1995.

Kristensen, Evald Tang. Eventyr fra Jylland II, ved Vibeke Arndal. Odense: Odense Universitetsforlag, 1998.

Kristensen, Evald Tang. Eventyr fra Jylland III, ved Vibeke Arndal. Odense: Odense Universitetsforlag, 2000.

Kristensen, Evald Tang. Eventyr fra Jylland, Tredje Samling (Jyske Folkeminder, bd. 12), 1895, s. 138-39 (nr. 28).

Kristensen, Evald Tang. Gamle folks fortællinger om det jyske almueliv. 6. afdeling. København: I kommisjon, Gyldendal. 1893-94.

Kristensen, Evald Tang. Molbo- og aggerbohistorier, samt andre dermed beslægtede fortællinger. København: F. V. Backhausen's bogtrykkeri, I kommisjon hos Gyldendal, Kjøbenhavn, 1905, nr. 12 (s. 8).

Kristensen, Evald Tang, samlar. Molbo- og Aggerbohistorier samt andre dermed beslægtede fortællinger. Samlede af folkemunde. Viborg: F.V. Backhausen, 1982.

Kristensen, Evald Tang, samlar. Molbo- og Aggerbohistorier samt Andre dermed Beslægtede Fortællinger. Samlede af folkemunde. Anden samling. Forfatterens forlag. Jacob Zeuuers bogtrykkeri. Århus. 1903.

Kristensen, Evald Tang, Peder Lykke-Olesen og Ole Pedersen. Skattegraveren: En Evald Tang Kristensen antologi. Varde: Dansklærerforeningen/Skov, 1983. ⍽▢⍽ Årgang 1886 av tidsskriftet Skattegraveren, som kom ut i tolv omfattande band og eitt Efterslæt til Skattegraveren.

Lykke-Olesen, Peder, og Ole Pedersen, red. Skattegraveren: En Evald Tang Kristensen antologi. København: Dansklærerforeningen/Skov, 1983.

Nielsen, Egon. Skyggen og andre danske folkesagn. København: Vindrose, 1980.

Ramløv, Preben. Danske folkeeventyr. København: Gyldendal, 1983.

Thiele, Just Mathias. Danmarks folkesagn, 3 band. (red., Per Skar). København: Rosenkilde og Bagger, 1968.

Toggerbo, Rasmus. De gamle molbohistorier. Ebeltoft: Elles Boghandel, 1982.

Uhrskov, Anders, red. Dansk folkevid. Tredie samling. København: Gyldendalske Boghandel – Nordisk Forlag, 1942.

Uther, Hans-Jörg. The Types of International Folktales: A Classification and Bibliography Based on the System of Antti Aarne and Stith Thompson. Vols 1-3. FF Communications No. 284-86, Helsinki: Academia Scientiarum Fennica, 2004.

Brukargaid ᴥ Ansvarsfråskriving
© 2000–2019, Tormod Kinnes. [E‑post]